Queer uden skæg

– Jeg er i en indre kamp, hvor jeg skal finde ud, af hvordan jeg kan bevare det at have et anderledes perspektiv på livet, uden at gå med skæg og derved understrege, at jeg tænker anderledes. Nu går jeg rundt og ser almindelig ud. Så nu handler min kamp om at være bedre til at udtrykke mig verbalt og igennem mine handlinger, – ikke kun fysisk, siger hun.

Solen står ind ad det store vindue. Man kan næsten høre frosten knitre udefra den stille villavej på Amager. Herinde i kollektivet er der rungende højt til loftet.

Nu er der tavshed, hun tænker længe over sine svar. Benene op, så over kors, ned, hænderne under hagen, hvilene på kinderne, hun retter på hætten.

Der findes ikke et utopia for Trine, det handler om at arbejde med det man har.

– Jeg lever ikke i en drømmeverden. Det handler mere om hverdagen. Om at udfordre intolerancen og skabe plads til ting, der ikke er plads til. Det er ikke sådan, at jeg tænker, det nogensinde bliver perfekt. Der vil hele tiden være nye kampe at tage.

Vi lever i et land, et retssamfund med ytringsfrihed, religionsfrihed, privat ejendomsret, ligestilling, seksuel frihed. Hvor er kønsfriheden henne? Retten til at bestemme over sit eget køn og ens egen krop?

Leger med kønnene

Strukturer og mønstre. Indgroede og samfundsskabte vaner hos kvinder og mænd. Det er de ting, Trine Munk ikke vil finde sig i. Som ham manden, der taler først og højest, fordi han altid har lært, at han skal tage styringen. Og hende kvinden, der smiler venligt for at bløde op, - som den artige pige hun er opdraget til at være.

Uden de fasttømrede strukturer mener Trine, at verdenen vil blive mere rummelig og tolerant.

– Noget, der gør mig vred for tiden, er, at jeg som pige forventes at være smilende og sød. Jeg synes, at mænd tiere har lov til at være mere arrogante. Der er en meget pleasende kvinderolle, siger hun.

Trine gør op med de roller. Derfor malede hun skæg på, - hver morgen i to år. To bløde strøg med eyelineren, malet over kvindemunden. En lille demonstration, en måde at få folk til at undre sig på.

– Når jeg går med skæg, leger jeg med min kønsrolle. Jeg stiller krav til at blive set og taget stilling til, siger Trine og fortsætter,

– Det er jo bare sminke, det er totalt legitimt at gå med mascara hver eneste dag. Og der er ikke nogen, der spørger, ’hvorfor har du mascara på i dag’? Men der er virkelig mange, der spørger, ’hvorfor går du med skæg’? Det er jo ikke så meget anderledes, der er bare ikke så mange der gør det. Men det er stadig bare sminke.

Du siger, jeg er super feminin, at min krop er feminin, min måde at bevæge sig på, min stemme, mine øjne, at jeg hører feminin musik, spiser feminint, synger feminint, og det jeg går op i, er feminint. Og ja, jeg har små, slanke fødder, mine hofter kurver sig, som kvinders gør. Og når jeg synger følsomme sjælere, er det med en lys, kvindelig stemme. Men den gør mig ikke til kvinde. Det er kun en del af mig, kun en del af mit ydre og min fremtoning. Jeg er ikke kvinde. Ikke i min hjerne, ikke i mine tanker. Ikke i mine drømme. Ikke i dag. Måske i morgen.

Foto: Asbjørn Sand

Den udefinerbare seksualitet

For Trine handler Queer mest om kønsidentitet, men også om seksualitet. Trine vil af princip ikke tage stilling til sin seksualitet.

– For tiden forelsker jeg mig mest i mænd, og går mest i seng med mænd. Men det er til forhandling, siger Trine.

Hun er vokset op i en klassisk kernefamilie, som hun kalder den. Hendes forældre er stadig sammen. Måske vil Trine gerne have børn med en af sine venner, måske med en mandlig kæreste, måske med en kvindelig. Måske med tre partnere, men ikke nødvendigvis i den klassiske kernefamilie.

– Jeg vil ikke lægge mig fast og udelukke nogle muligheder. Jeg vil ikke følge de mønstre, der er i vores samfund.

Blandt planter i vindueskarmen ligger bøger i stabler. »Feministiske tænkere«, »Queer«, og lidt Bjarne Reuter. Med biblioteksstregkoder og bogmærker i. Hun læser meget, Trine.

– Det er svært at være så bevidstgjort, hvis man altid skal leve op til det. Altid bryde med normerne. Altid gå med skæg, altid være skaldet. Det kan godt være hårdt. Men med tiden lærer man også, at nogle kampe tager man og nogle kampe lader man ligge.

Definitioner er til for at andre kan tro, at de ved, hvem du er.

Med tak for udlån af tekster fra Trine Munks tekstsamling »Krop Umulig«.