Årets Roskilde Festival er vel overstået. Måneder forinden gik debatten om årets musikprogram, men som altid var det vejret, lejr-kammeraterne og tilfældigheder, der bestemte, hvordan festivalen blev.
De forpligtelsesfri står der allerede weekenden inden Roskilde Festivalen går i gang. Officielt åbner portene til campingarealet søndag morgen. Men allerede lørdag vælter hegnet og masserne strømmer ind. I hast skød teltene op. Campingarealet blev fyldt på rekordtid. Igen! Det bliver tidligere og tidligere for hvert år.
Tirsdag. To dage før festivalen starter, er det nærmest umuligt at finde én teltplads. To jyske piger går fortvivlet rundt i området nedenfor badesøen. Tre timer har de vandret rundt uden at finde plads til ét telt.
På Politikens site havde festivalens talsmand, Esben Danielsen, opfordret nyankomne til at henvende sig ved tårnene på de enkelte campingområder. Alle steder er svaret: »Har ikke set noget her«, hvorefter der henvises til et af de områder, der ligger længst væk. Det samme hver gang.
Det er profitoptimering. Intet andet. Jo færre kvadratmeter festivalen udlægger til campingareal, jo mere kan der spares og jo større profit når regnskabet gøres op. Længere er den ikke.
Føromtalte Esben Danielsen kan komme med nok så mange (bort)forklaringer og venlige ord i onsdagens festivalavis:
– Vi er glade, og møder kun de glade gæster. Dem, som er sure, gør vi glade, når vi fortæller dem, hvorfor de skal være glade. Og det gør vi ved at vise dem en plads, hvor de kan bo.
Det ændrer ikke det faktum, at festivalledelsen havde forregnet sig
Når festivalportene endelig åbner bliver øllene dyre. Til gengæld er de kolde - hvilket godt kan være lidt chokerende for kroppen, der gennem flere dage har vænnet sig til teltvarme øl med samme temperatur som en god kop kaffe.
Der blev trådt godt på distortionpedalerne til flere koncerter. Franske Gojira fængede med en omgang dødsmetal af høj teknisk kvalitet. Østjydske Dawn of Demise skriver sig næppe ind i musikhistorien som nyskabende, men deres jyske accent og selvironi skabte brede smil blandt publikum. Skambankt fik et godt greb i publikum og holdt rock ’n’ roll-fest på Odeon-scenen.
Ifølge programmet skulle Lil’ Wayne spille lørdag 18.30 på Orange Scene. Hip hopperen aflyste og gav plads til sigøjner-punkerne Gogol Bordello. Så var der dømt fest! Deres østeuropæiske klingende, multikulturelle festpunk satte gang i publikum. Det svingede på scenen. Det svingede foran scenen.
Der er noget særlig sympatisk over et band, der i flere sange får flettet et »party, party, party - afterparty« ind. Gogol Bordello formår at fyre den af, samtidig med at de får sagt noget om alt fra kedelige amerikanske bryllupper og sovebysmentalitet til immigrantlivet og alkohol.
Den konservative higen efter de gode gamle dage der ikke var, kommenteres med orderne:
»There was never any good old days / They are today, they are tomorrow / It’s a stupid thing we say / Cursing tomorrow with sorrow.« (citat: Ultimate)
Gogol Bordello forstår at lave fest. Deres, og i særdeleshed frontfiguer Eugene Hütz Nikolaevs, energi smitter helt ned til de bageste rækker af tilskuere. Den resterende tid af festivalen var en bleg efterfest.
Når alt kommer til alt, er det vejret, der sætter rammen for festivaloplevelsen. I år var der ikke noget at brokke sig over. Masser af soltimer med mulighed for at svede tran.
Det næste er naboerne. I år bestod de af asociale hollændere og alt for unge svenskere. Sidste års jyske fodboldbonderøve var der mere ved!
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96