Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Tusinder demonstrerede for irakere

19. juni 2009 - 14:57

Tusinder demonstrerede for irakere

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom

Mange tusinde mennesker bakkede op om en demonstration indkaldt af organisationerne »Bedsteforældre for Asyl« og »Borgere for et anstændigt Danmark« på Christiansborg Slotsplads den 18. juni.

Under parolen »Nej til tvangsudvisninger – Ja til medmenneskelighed« var demonstrationen indkaldt i solidaritet med de 282 irakere, der risikerer at blive tvangsudvist til Irak, og hvoraf omkring 60 har taget ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Det var en meget blandet forsamling med en relativt højere gennemsnitsalder end det normalt ses til den slags demonstrationer, og flertallet var tydeligt berørt af de beretninger fra scenen, der bl.a. kom fra Hazar, en af irakerne Brorsons Kirken, der selv var meget bevæget.

JPEG - 44.1 kb
Mange tusinde mennesker demonstrerede torsdag den 18. juni under parolen »Nej til tvangsudvisninger – Ja til medmenneskelighed« i protest mod regeringens planer om at tvangsudvise flere hundrede irakiske asylsøgere. Foto: Svend Espensen

– Vi kan ikke sove, vi kan ikke spise, vi er meget bange – hele tiden, sagde han og takkede for den støtte de udvisningstruede irakere har mødt:

– Vi glemmer jer aldrig for jeres støtte, sluttede han.

»Jeg nægter at bøje mig for umenneskelighed«

Blandt de øvrige talere, der alle langede kraftigt ud efter den danske asylpraktis, var socialdemokraten Svend Auken, Mimi Jacobsen, generalsekretær for Red Barnet, skuespiller Karen Lise Mynster samt forfatteren Carsten Jensen, der holdt en usædvanlig skarp tale:

Se Modkraft.tv: Anholdelser i Sandholmlejren

Læs artikel på Modkraft.dk: »Irakiske asylansøgere: Én tvangsudsendelse udsat og to nye anholdelser«

Se linkbox om de irakiske asylsøgeres kamp for opholdstilladelse og mod tvangsudvisning

Besøg hjemmesiden kirkeasyl.dk

– Det siges, at flertallet af den danske befolkning støtter udvisningerne. Hvis det er tilfældet, så nægter jeg at bøje mig for flertallet. Jeg nægter at bøje mig for umenneskelighed og forråelse, lød det bl.a. fra forfatteren.

Ifølge politiet deltog 2.000 mennesker i demonstrationen, mens arrangørerne mente, at der var op mod 8.000 mennesker forsamlet på Slotspladsen.

Ifølge asylaktivister er otte irakere på nuværende tidspunkt tilbageh0ldt af politiet med henblik på hurtig tvangsudvisning til Irak. Organisationen Asylret har derfor kontaktet de irakiske myndigheder og meddelt, at de udviste irakere ikke rejser frivilligt.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96