Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Første iraker står foran tvangsudvisning

16. juni 2009 - 18:04

Første iraker står foran tvangsudvisning

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Martin Lindblom
Læs pressemeddelelse fra »Stop udvisningerne«

Se indslag fra Brorsons Kirken på Modkraft-tv

Læs tidligere artikel på Modkraft.dk: »Københavnere på gaden for asyl«

Besøg hjemmesiden Kirkeasyl.dk

– Vi har besat Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, fordi det har et stort ansvar for denne umenneskelige tvangsudvisning. Ministeriet bør øjeblikkeligt ændre den linje det har lagt i disse sager og give asyl.

Sådan lød begrundelsen fra talspersonen »Lars« i en pressemeddelelse fra organisationen Stop Udvisningerne, da omkring 30 aktivister tidligt tirsdag morgen protesterede mod den forestående udvisning af den irakiske asylansøger Azad Ali, der har opholdt sig i Danmark i to år.

Han sidder i øjeblikket indespærret på den lukkede afdeling i Sandholmlejren og venter på at blive hentet af politiet, der skal eskortere ham til lufthavnen, hvor han bliver sat på et fly til Irak. Han er den første iraker, der tvangsudvises i henhold til den omstridte udvisningsaftale mellem den danske og irakiske regering.

JPEG - 61.4 kb
Asylaktivister besatte integrationsministeriet i protest mod den varslede udvisning af en irakisk flygtning. Aktivisterne varsler flere aktioner i den kommend etid. Arkivfoto: Gabriela Manzur

En del af aktivisterne lukkede dørene til ministeriet med hængelåse, mens andre stod på gaden med et banner med teksten »Asyl til alle«. En enkelt aktivist blev anholdt, da politiet brød blokaden.

Ifølge organisationen Asylret har politiet oplyst, at Azad Ali har skrevet under på, at han frivilligt forlader Danmark.

– Vi tror ikke på politiets påstand, for over for os har Azat forklaret, at han hverken har underskrevet eller vil underskrive nogen sådan erklæring og ej heller har lyst til at forlade Danmark, udtaler Said Parvin fra Asylret i en pressemeddelelse.

Redaktion: 
Nyheder

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96