Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL), gik tilbage fra 5,2 pct. af stemmerne ved valget i 2004 til 4,5 pct. i 2009. Det betyder, at den yderste venstrefløj tilsammen kun opnår 33 af EU- parlamentets 736 sæder.

Ifølge Nikolaj Villumsen, der er medlem af Enhedslistens Europaudvalg, bærer resultatet generelt præg af, at venstrefløjen blev hjemme på valgdagen. Der er således mange eksempler på stemmespild, fordi venstrefløjen i flere lande ikke opstillede samlet. I Frankrig fik for eksempel det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) 4,9 pct. af stemmerne, som gik tabt, da de ikke kom ind i parlamentet.

En anden del af forklaringen på det dårlige europæiske resultat for venstrefløjen er, ifølge Nikolaj Villumsen, at det ikke lykkedes venstrefløjen at være i offensiven.

– Alt for ofte bliver argumentet på venstrefløjen for at engagere sig i EU-spørgsmål, at man skal forhindre en for venstrefløjen dårlig udvikling eller gøre en generelt negativ udvikling lidt mindre negativ. Det lykkes ikke at overbevise vælgerne om, at de venstreorienterede partier faktisk kan gøre noget i EU, siger han til Modkraft.dk

Glad Folkebevægelse

I Danmark røg Junibevægelsen helt ud, mens Folkebevægelsen Mod EU til gengæld gik frem fra 5,2 pct. ved valget i 2004 til 7,2 pct. ved valget i 2009 og dermed sikrede et mandat til Søren Søndergård. Han mener på den baggrund, at EU-modstanden er styrket:

Folkebevægelsens enlige mandat i EU, Søren Søndergaard, glæder sig højlydt over en fremgang på 40 pct. ved søndagens EU-valg. Pressefoto.

– Vi er glade for fremgangen, som styrker os forud for den folkeafstemning om euroen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har aftalt med kommissionsformanden i Bruxelles, udtaler han i en pressemeddelelse.

På europæisk plan blev Socialdemokraterne valgets store tabere. Socialdemokraternes samlede gruppe i EU, Socialist Group in the European Parlament (PES), har mærket den største tilbagegang til 21,9 pct. af de europæiske stemmer.

Når det nye parlament samles i juli 2009 vil antallet af socialdemokratiske parlamentsmedlemmer være nede på 161 i forhold til det siddende parlaments 213.

Enkelte lyspunkter for venstrefløjen

Til gengæld kan venstrefløjen glæde sig over enkelte gode resultater. De grønne gik frem fra 5,5 pct. ved valget i 2004 til 6,9 pct. Den største fremgang sås i Frankrig, hvor Les Verts/Europe Ecologie får 14 sæder i parlamentet, hvilket er en fremgang på hele otte mandater. Partiet Europe Ecologie opnåede overraskende 16 pct. af stemmerne og blev dermed det tredjestørste parti ved det franske EU- parlamentsvalg.

Mens der generelt var fremgang for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Greens/EFA) mistede det italienske grønne parti derimod begge sine mandater.

Portugals Bloco de Esqurrda havde en fremgang på to mandater, mens det andet EU-skeptiske parti Coligacâu Democrática Unitária bevarede sine tre pladser. Begge partier sidder i GUE/ NGL gruppen. Til trods for at Socialdemokraterne mistede fem mandater er resultatet, at den røde blok får 12 ud af Portugals 22 pladser i parlamentet.

Selvom det tyske valg i det store hele blev en sejr til centrum-højre partierne, så gik både Die Linke og Die Grüne et mandat frem.

I Danmark fik SF som ventet et godt valgresultat, og det giver SF to pladser i det kommende parlament, hvor partiet sidder i den grønne gruppe.

Men udover klimaspørgsmålet har Gruppen De Grønne ikke så meget tilfælles med venstrefløjens GUE/NGL, idet de f.eks. stemmer for Lissabon-traktaten.

Fremgang for det yderste højre

Den yderste højrefløj fik flere steder i Europa et godt valg. I Danmark var Morten Messerschmidt med sine 284.258 personlige stemmer med til at sikre Dansk Folkeparti (DF) sit andet mandat i parlamentet.

Det ekstreme højre i Holland fik med Geert Wilders’ Partij Vorr de Vrijheid
16 pct. af de hollandske stemmer. Det giver partiet fire af de 25 hollandske pladser i parlamentet.

Englands racistiske parti, British National Parti, fik med over seks pct. af stemmerne to mandater i parlamentet.

I Italien fik det ultra-nationalistiske Lega Nord godt 10 procent af stemmerne og sikrede sig dermed ni mandater.

I Østrig fik Frihedspartiet, stiftet af den nu afdøde Jörg Haider, to mandater ind efter en islamkritisk kampagne.

I Ungarn blev partiet Jobbiks slogan »Ungarn er for ungarere« forbudt kort inden valget. Alligevel fik partiet valgt tre mandater ind på sin kampagne vendt mod romaer.

I Rumænien fik partiet Større Rumænien knap ni pct. af stemmerne og tre mandater på et grundlag ligeledes vendt mod romaer.

I Finland blev det nationalistiske, EU-skeptiske og indvandrerfjendske De Sande Finners Parti, den store vinder. Partiet gik frem fra 0,5 pct. ved forrige EU-valg til 9,8 pct. ved søndagens valg, og partilederen Timo Soini opnåede flest personlige stemmer, næsten 130.000.

I Frankrig blev det højreekstreme Front National imidlertid mere end halveret, og fik tre mandater i parlamentet. Også det andet siddende fransk nationalistparti, Mouvement pour la France, gik tilbage og fik kun et mandat.

Det belgiske Vlaams Belang gik tilbage og fik 9,8 pct., hvilket giver to mandater. Det samme gælder det bulgarske Ataka, der med 12 pct. af stemmerne ligeledes fik to mandater.