Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > EU (valg)?

4. juni 2009 - 18:08

EU (valg)?

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Eskil Andreas Halberg

Jeg vil forsøge mig med en EU diskussion. Demokratidiskussionen er udelukket fordi EU-projektet jo helt åbenlyst ikke har noget med den frase at gøre. Vil du vide noget om EU-demokrati skal du altså ikke læse med her.

Statsmarked/Markedsstat

Stat og marked er viklet ind i hinanden. Det skal der ikke være tvivl om. Men stat er ikke marked og marked er ikke stat. De to systemer understøtter indimellem (eller ofte) hinanden, men modarbejder også hinanden i andre sammenhænge.

Jeg forsøger med en definition:

Definition af stat:

Staten er knyttet op på begreber og anordninger som identitet, territorium, rammer, nation, disciplin, lov og andre slags stivnende og rigide måder, at ordne ting og mennesker på. Staten kan være/er racisme, sexisme, autoritært kategoriserende med videre. Staten disciplinere og putter ting og mennesker i kasser.

Definition af Marked:

Marked er knyttet op på begreber og anordninger som ekspansion, acceleration, forandring, udveksling, overskridelse, fornyelse mm. Altså en slags venden vrangen ud på sig selv hele tiden. Markedet har kun en kategorisering: varen. Markedet laver alt til vare. Markedet vil helst ha, at alle bytter penge og vare. Markedet vil have alle med. Markedet inkluderer alt og gøre det til vare.

Nu ved jeg godt, at markedet holder mennesker udenfor, fordi markedet ikke kan finde ud af, at fordele ressourcer lige. Men faktisk kunne man få den ide, at markedet gerne ville give alle mulighed for at dele, men det kan det ikke finde ud af, på grund af udbytningen. Og udbytningen er en forudsætning for marked. Marked er altså modsætningsfyldt fordi det ikke selv kan skaber nok forbrugere og arbejdspladser.

Hvad er værst? Stat eller marked

Ja den er straks værre. De to systemer understøtter fint hinanden, idet staten skal have noget den kan disciplinere og markedet skal styres for ikke at kollapse. Staten er kedelig uden markedet. Markedet falder fra hinanden uden statslig regulering. Ingen af delene er særlig fede! Markedet kan ikke give arbejdstagerrettigheder, men staten vil hæmme bevægeligheden og foranderligheden. Hvad fanden gør jeg når jeg skal stemme til EU-valg på søndag?

Er EU mest stat eller mest marked?

Kul og stål unionen var en sammenslutning af enkelte nationer, der koordinerede salg af kul og stål til hinanden. Stat og marked er igen blandet sammen! Men fri-markeds-tænkningen er en grundsten i EU og det er naturligvis noget møj. Derfor: Ned med EU!

Men men men. Markedet giver bevægelighed og frit valg for mennesker (hvis man har penge). EU giver gennem dette nogle rettigheder til folk, man fx ikke altid giver i Danmark. Markedet er altså i nogle tilfælde mere progressivt end staten, fx på spørgsmål omkring flygtninges rettigheder. Her er Metock-dommen et eksempel. Metock-dommen er et eksempel på EU’s leflen for markedet, der ender med rettigheder til folk der vil flytte sammen. Nu er markedet godt! Jeg bliver mere forvirret!

Danmark eller EU?

Danmark er en slags nyracistisk og krypto-fascistisk anordning. Den deler folk op i alle de kendte kategorier og behandler især flygtninge, indvandrere og asylansøgere som om de var slagtekvæg uden dyrevelfærd. Det er fuldstændigt uacceptabelt og man bør gøre alt hvad der står i ens magt for, at bekæmpe denne katastrofale højredrejning på statsinstitutionsniveau.

På den baggrund giver det mening, at acceptere EU’s bevægelighedsprincipper, da disse vil give nogle grupper rettigheder de ikke har i Danmark. Omvendt har jeg en modstand mod EU’s kul- og stålhandelsgrundlag, der nu er udvidet til sygehuse, uddannelse og en lang række andre ting det ikke er frugtbart at gøre til vare.

Kort sagt:

Stemmer man EU-kritisk (folkebevægelsen og til dels Junibevægelsen) er jeg bange for, at det er en hyldest til den danske nationalstat. Stemmer man pro-EU er det en stemme til markedskræfter og vareliggørelse.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal stemme! Og som Mette Grimstrup, er jeg heller ikke ligefrem et EU-orakel. Jeg tager meget gerne imod gode råd og vejledning!

Principielt har jeg det svært med en blank stemme, men det er faktisk en reel overvejelse jeg har!

Afstemningen om tronfølgeloven er jo en decideret hån mod alle os der har fået valgkort ind ad døren. Jeg føler mig pisset op ad ryggen. Hvis valget stod mellem parlamentarisme eller Nej ville jeg klart stemme nej!