Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Kønslig usædelighed???

20. maj 2009 - 15:19

Kønslig usædelighed???

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Sexarbejderen Feministen

Rufferi-lovgivningen ser sådan her ud:

Straffelovens § 228



Den, der

• forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre,

• for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller

• holder bordel,

straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 229

Den, der

• Fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand,

• Udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed,

straffes med fængsel indtil 3 år

Stk2.

Den, der

• udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhversmæssig utugt,

straffes med fængsel indtil 1 år eller under formidlende omstændigheder med bøde.


 
Det helt tydeligt at den er lavet for at opretholde en bestemt sexualmoral, hvor kvinder har en helt speciel rolle, fordi de er kvinder.
Den er lavet for at beskytte en forhåbentlig forældet køns- og sexualmoral.

Beskyttelsen af det pæne kernefamilieorienterede liv, med monogamt, romantisk ægteskab som norm, og al sexuel aktivitet der står i modsætning til det, skal kriminaliseres eller stigmatiseres!

Sprogbrugen, og den moral den skal beskytte, er helt uacceptabel.

"Kønslig usædelighed" forudsætter kønslig sædelighed, og utugt - ja, hvad fanden er det for et ord at bruge i en lov!

Synonymerne i ordbogen er uanstændig og løsagtig, som forudsætter en ide om noget fast , som fast og tro i et "anstændigt" monogamt ægteskab.

Hele lortet skal kasseres, og et udvalg af relevante mennesker som sexarbejdere, politikere og andre??? skal sammen formulere de forhold, som en kommende lov skal tage højde for.

Vores branche virker som en magnet på røvhuller og klamme personer af begge køn, og der er nødt til at være en mulighed for at minimere deres klamme omfavnelser og udnyttelse, samt lovmæssigt at fastslå sexarbejderens suveræne ret til selvbestemmelse ift. ydelsens art og pris og betingelser for udveksling.

Det skal selvfølgelig være lovligt at udleje faciliteter, at formidle kontakt eller anden "service", men de der forsøger med tvang, prøver på at tjene uforholdsmæssigt meget på lokaler eller andet, eller som skal bruge bordellet til at vaske sorte penge hvide, skal kunne straffes.

Ligeledes skal de, der i forbindelse med service til sexarbejdere, krænker deres ret til selvbestemmelse, straffes og fratages deres ret til at eje et bordel eller yde nogen form for service for de udøvende i branchen.

Den nye lov om forhold i branchen kan ikke laves ordentlig, før der er gennemdiskuteret de mange forskellige forhold der spiller ind.

Eks, skal sexarbejderen ikke oplyse private personlige data til udlejer, men gerne den anden vej, at udlejer, formidler, tjenesteudøver skal identificere sig til sexarbejderen, og hun/han/trans skal kunne knalde vedkommende for overtrædelser hvis der er nogle eller noget.

Arbejdstilsyn? og lejenævn? skal godkende eller opstille kriterier for pris i forhold til faciliteter - og der skal være en vis smidighed i fht. de der er socialt belastede - som pga. deres særlige situation med den øvrige lovgivning ( lov om stoffer) er anderledes stilllet ift. majoriteten af sexarbejdere. DVS. at de ikke har brug for samme faciliteter, men billige og gode alternativer til bil og baggård - og hvordan det skal kunne nedfældes i en lov ved jeg ikke.

Med nuværende ruff.lov i baglommen triller pansere rundt på alle mulige bordeller, hvor de på snigermanér tiltvinger sig adgang, med det formål at "gøre noget" ved det der "sextrafficking".

Politikere gør intet reelt mod trafficking, hverken af den ene, anden eller tredie slags, men kræver handling fra politiet om "at gøre noget", og derfor render de nu rundt og bruger ressourcer på en fuldstændig latterlig måde, i hvert fald ift. det erklærede mål - at bekæmpe menneskehandel .

Det ligner mere en kamp for at genere sexarbejdere og et forsøg på at få dem skræmt væk fra branchen.

Samtidig med at den officielle holdning til sexarbejde er at det er et socialt problem, sender man så pansere rundt til de involverede - af hvilken grund kunne man spørge.

En overpanser kom selv med svaret på konferencen om menneskehandel og prostitution d.30.10 - "vi vil lægge pres på miljøet", sagde han.

Foreløbigt består det i at fange migrante sexarbejdre på gaden, og sende dem hjem eller i fængsel, og i at gå rundt på almindelige bordeller hos almindelige sexarbejdere og stille dem spørgsmål.

Hvad gør de det for, og hvad bruger de oplysningerne til???

Det er lovligt p.t at sexarbejde, og det er chikane!!! og desuden en meget uigennemtænkt måde at bekæmpe sextrafficking på.

Ingen sexarbejdere går ind for sextrafficking, og kan måske bidrage til oplysninger om forhold der er uacceptable, og den nuværende fremfærd er ikke noget der giver anledning til at tro på at det fordrer nogen form for tillid til magtudøverre og myndigheder.

Med den stigmatisering, og hetz mod sexarbejdere, og især med den igang værende debat om kriminalisering af sexarbejdernes kunder, som jo er en indirekte bekæmpelse af DEM og deres arbejde, så er der ingen grund til at tro at flere vil lade sig registrere, og på den baggrund er staten med til at kriminalisere folk, sexarbejdere! Forholdene for sexarbejdere er i forvejen helt uacceptable, og mange tvinges indirekte til at undlade at registrere sig, pga. manglende rettigheder og en stigende sygeliggørelse og mistænkeliggørelse af dem.

Som sexarbejdere har vi følgende krav:

Vi kræver ophør med at holde sexarbejde i en gråzone!

Vi kræver stop for deportation af migrante sexarbejdere!

Vi kræver reelle sociale tiltag til udsatte sexarbejdere!

Vi kræver rufferiparagraffen grundigt revideret.

Vi kræver at sexarbejdere tages med på råd når den nye lov forberedes.
Vi kræver et ordentligt tidssvarende sprogbrug som ikke nedgør kvinder der dyrker sex udenfor ægteskabet, uanset om
de tager penge for det eller ej.

Vi kræver en formulering så sexarbejdere kan leje lokaler, bruge hotelværelser og benytte sig af serviceydelser, uden at
de tvinges til kriminalitet eller tvinges i armene på hårde kriminelle, samtidig med at grov økonomisk udnyttelse fortsat er
strafbart.