Modkraft
(http://modkraft.dk)

Hjem > Slet de transkønnede fra listen over psykiske sygdomme NU!

17. maj 2009 - 17:10

Slet de transkønnede fra listen over psykiske sygdomme NU!

  • print
  • facebook
  • twitter
  • rss
  • Medkraft
Af Elizabeth Japsen

Idag, d 17 maj, har den franske sundhedsminister annonceret at transkønnede ikke længere skal stå på listen over psykiske lidelser - ligesom homoseksualiet var det indtil 17 maj 1990 da WHO slettede den.

Beslutningen i Frankrig kom bl.a. efter at de internationale køns- og sekualpolitiske organisationer har kørt en kampange for at gøre 17 maj i år til international dag mod transfobi og for fjernelse af transkønnede af listen over psykiske sygdomme
:http://www.idahomophobia.org/wp/wp-....

I Le Monde fra denne uge havde første sekretær fra socialist partiet Martine Aubry, fra kommunisterne Marie-George Buffet, Daniel Cohn-Bendit fra de grønne og Nobel pris modtageren Françoise Barré-Sinoussi (medicin) og Elfriede Jelinek (literatur), anmodet WHO om ikke længere at opfatte transkønnethed som en psykisk lidelse.

Og hvad er der sket i lille Danmark ?? INTET !!

Ikke èn avis har så meget som nævnt dagen eller problemet med et ord, ikke én eneste køns-seksualpolitisk organisation, ikke ét parti eller én eneste enkelt person har ytret det mindste lille bitte pip.

Selv henvendte jeg mig,for ca 2 uger siden, til Per Clausen, Kamal Quarashi, Lone Dybkjær og Mogens Jensen med en opfordring til dem om at tage sagen op i folketinget. Kun Mogens Jensen svarede, og beklagede at det desværre var for sent - og at vi måtte gøre noget næste år.

Det har hele tiden været min klare opfattelse at der var to meget klare årsager til at man som socialist, eller blot frisindet humanist, skulle beskæftige sig med dette spørgsmål:

For det første er det ganske enkelt et spørgsmål om, at forsvare en meget stigamitiseret gruppes rettigheder.

For det andet er der en skrigende modsætning imellem Venstres evige påstand om, at de er liberale (nu også kaldet kulturliberale) og så deres urokkelige modstand mod forbedringer på dette felt. Altså deres hulhed, deres faskhed.
Efter min bedste overbevisning er regeringen ikke i overensstemmelse med formodentlig flertallet af befolkningens holdning på dette felt. Dermed kunne spørgsmålet blive en del af årsagen til at vælte regeringen.

Fagbevægelsen på EU plan (ETUC- der også indbefatter danske LO, FTF og AC) vedtog i december at homo-og transrettigheder er en naturlig del af fagbeveægelsens kamp for menneskerettigheder.
http://www.etuc.org/IMG/pdf_LGBT_Re...

Min opfordring er derfor at alle nu, endelig, tager denne sag op, i fagforeninger, interesseorganisationer såsom Amnesty International etc.

Chancen er der nu— man fristes til at citere Obama.....

For de der godt kan lide Cuba, kan jeg oplyse, at Mariela Castro Espín, datter af Rauel Castro, har stået for afholdelsen af et stort arrangement mod trans- og homofobi i Havanna denne weekend.....