Annonce

USA
21. august 2013 - 20:34

Vil tvangsfodre sultetrejkende fængselsindsatte

Myndighederne i den amerikanske stat Califonien har fået tilladelse til at tvangsfordre 190 indsatte, som har sultestrejket siden begyndelsen af juli i protest over deres afsoningsforhold.

En sultestrejke blandt indsatte i fængsler i den amerikanske stat Califonien er på vej ind i en kritik fase.

190 indsatte i syv forskellige fængsler har nægtet at indtage føde siden den 8. juli, og sundhedspersonale advarer nu om, at de sultestrejkende risikerer at tage varig skade eller dø. 

Søndag den 19. august har myndighederne i staten fået rettens ord for at de gerne må tvangsfordre de sultestrejkende – også selvom enkelte af dem på forhånd har underskrevet en erklæring, hvor de frabeder sig netop dette.

En støtte-gruppe for de sultestrejkende, Prisoner Hunger Strike Solidarity Coalition, mener, at myndighederne bør forhandle med fangerne i stedet for at tvangsfodre dem mod deres vilje. 

– Afgørelsen krænker alle internationale love og standarter og giver lægerne i hvert enkelt fængsel autoritet til at overtræde menneskerettighederne i stedet for at indlede reelle forhandlinger med de indsatte, siger Claude Marks fra Prisoner Hunger Strike Solidarity Coalition i en pressemeddelelse.

I alt 30.000 indsatte deltog i de første dage i sultestrejken, som har til formål at sætte fokus på og kræve forbedringer af de indsattes forhold på en række områder.

De fængslede ønsker blandt andet et loft på brug af isolationsfængsling, ret til mere og bedre undervisning samt telefonopkald mens de afsoner.

Læs artiklen »Hunger strike in California prisons escalate« hos Al Jazeera.

Læs artiklen »California gets OK to force-feed some hunger-striking inmates« hos Reuters.

Besøg støtte-hjemmesiden 'Prisoner Hunger Strike Solidarity Coalition'.

Læs artiklen »30.000 indsatte i USA sultestrejker imod 'isolationstortur'« hos Modkraft.

Redaktion: 
Emneord: 

Annonce