Annonce

Bannerdrop
6. juni 2014 - 13:31

Unge socialister kritiserer lav valgdeltagelse ved EP-valg

Medlemmer af Socialistisk UngdomsFront benyttede Grundlovsdag til at sætte fokus på den lave valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalget, som de mener, er et demokratisk problem.

»56% ved EU-valg er ikke folkestyre«

Sådan lyder budskabet på et banner, som medlemmer af Socialistisk UngdomsFronts afdelinger Brønshøj/Vanløse og Nordøst hang op på Christianshavns Torv natten mellem den 4. og 5. juni.

Formålet med aktionen er »at vi håber folk vil stoppe op og studse over det faktum at det kun er lidt over halvdelen af danskerne der faktisk har stemt« ved Europaparlamentsvalget, skriver de unge socialister i en pressemeddelelse sendt til Modkraft.

– Vi mener i SUF ikke at 56% valgdeltagelse repræsenterer danskerne godt nok, udtaler Monica Topsøe kontaktperson for organisationens lokalgruppe Brønshøj/Vanløse.

Vil tages seriøst

I pressemeddelelsen skriver SUF videre:

– Vi ønsker en seriøs tilgang til Danmarks demokrati og et øget fokus, fra politikernes side, på befolkningens deltagelse i vores demokrati. Vi mener især at der skal sættes fokus på ikke bare de unges stemmeprocent, men generelle deltagelse i den demokratiske proces.

– Hvis man gerne vil have at de unge skal tage valg, og demokrati alvorligt. Fungerer det ikke at sende karikerede tegnefilm ud som motivation. I stedet bør man tage de unge alvorligt og appellerer til deres mere fornuftige sider, siger August Rubin, kontaktperson for SUF’s lokalgruppe Nordøst.

Redaktion: 

Annonce