Annonce

Udland
20. september 2013 - 15:35

Svensk fristed genåbner efter brandattentat

Det selvbyggede og brugerstyrede fristed Cyklopen nær Stockholm åbner i weekenden efter fem års genopbygning.  

Det venstreradikale kulturhus Cyklopen, der ligger lidt uden for den svenske by Stockholm, genåbner lørdag den 21. september.

Det efter at stedet i 2008 blev udsat for et formodet højreekstremistisk brandattentat, som forvandlede det brugerstyrede - og selvbyggede - hus til aske. 

Den fem år lange genopbygning har været båret af frivillig arbejdskraft og processen har betydet, at Cyklopen er blevet et mere åbent sted - både visuelt og socialt.

Det fortæller en af aktivisterne til hjemmesiden Occupy.com.

- Det nye steds design bryder med klichéen om et almindeligt punker-sted, hvilket har været medvirkende til at flere folk er blevet involveret i projektet. Stedet er lyst, transparent og indbydende fremfor at fremstå som et fort. På den måde kan man sige, at vi er kommet ud af vores bobbel, siger Ivar Mattinsson.

Læs artiklen "Stockholm Activist Collective, Strengthened After Firebombing" hos Occupy.com

Læs artiklen "Svensk »ungdomshus« brændt ned" hos Modkraft.

Besøg Cyklopens hjemmeside.

Besøg Cyklopens facebook-side.

Se kort film om det gamle Cyklopen.

Se kort film om Cyklopens genopbygning.

Redaktion: 

Annonce