Annonce

Folkeafstemning
27. november 2015 - 11:21

Ny måling om retsforbehold viser fremgang til nej-siden

En ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget, tyder på at nej-siden går frem kort før folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold den 3. december. 

En ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget, viser fremgang til nej-siden i folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Ifølge meningsmålingen hælder et flertal af danskerne mod at stemme nej.

Norstat har stillet 1002 svarpersoner spørgsmålet: »Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?«

Til det svarede 41 % nej, 34 % ja og 25 % »ved ikke«.

Meningsmålingen viser den største føring til nej-siden i 2015, men er samtidig markant anderledes end andre aktuelle målinger. Det skriver Altinget.

Læs artiklen »Ny måling på retsforbehold: Større føring til nej-siden« hos Altinget

Størst tillid til nej-siden

Norstat har samtidig stillet svarpersonerne følgende spørgsmål: »Den 3. december er der folkeafstemning om at erstatte det danske EU-retsforbehold med en tilvalgsordning. Hvem er mest troværdige i debatten?«

Til det svarede 30 % »nej-siden«, 21 % »ja-siden« og 49 % »ved ikke«.

Til Altinget forklarer Enhedslistens Søren Søndergaard tallene således:

- Jeg synes selvfølgelig, at vi kører en god kampagne. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg mere, at det er et fravalg af ja-siden, end det er begejstring over nej-siden.

Læs artiklen »Måling: Nej-siden er mest troværdig« hos Altinget

 

Redaktion: 

Annonce