Annonce

Sabaah
15. september 2014 - 20:56

København: 2,4 millioner kroner til LGBT-forening for etniske minoriteter

Foreningen Sabaah, der samler homo-, bi-, og transpersoner med etnisk minoritetsbaggrund, får 2,4 millioner kroner af Københavns Kommune til at forsætte deres arbejde for tolerance og mangfoldighed. 

I forbindelse med vedtagelsen af næste års budget for København har et flertal i Borgerrepræsentationen afsat 2,4 millioner kroner over de næste fire år til foreningen Sabaah.

Foreningen har eksisteret siden 2006 og afholder sociale og kulturelle arrangementer for og af homo-, bi- og transpersoner med anden etnisk baggrund end dansk.

Sabaah mistede sidste år deres kommunal tilskud, da forligsparterne tilsyneladende 'glemte' dem.

Det nye tilskud skal bruges på en profesionalisering af foreningen, ansættelser og foredrag om tolerance og mangfoldighed på skoler med mange børn og unge med minoritetsbaggrund.

Læs artiklen »Sabaah får 2,4 millioner til at bekæmpe social kontrol« hos Out And About.

Læs artiklen »LGBT-forening for etniske minoriteter i chok: Mister kommunalt tilskud« hos Modkraft.

Redaktion: 

Annonce