Interview: ”En forrykt realitet”

”Over halvdelen af de områder Israel har besat deklareres som militære sikkerheds- zoner”

Af Alfred Lang

Dror Etkes (47), der er født og opvokset i Jerusalem, har i omkring 20 år forsket i staten Israels bosættelsespolitik på Vestbredden.

I et interview med det tyske ugemagasin 'Der Spiegel', printudgave nr. 48/215, forklarer han absurditeten i denne politik.

Billede: Dror Etkes

Herr Etkes, De har undersøgt funktionen af de såkaldte lukkede militære zoner på palæstinensisk jord. Hvad har De fundet ud af?

Etkes: De første af disse slags zoner blev etableret af det israelske militær i 1967, et par uger efter ’Seks-dages-krigen’ - blandt andet langs Jordan-floden. I det efterfølgende årti udnævnte de israelske myndigheder talrige andre områder til sikkerhedszoner.

- Med sådanne foranstaltninger har Israel indtaget omtrent 1/3 af hele Vestbredden. De egentlige israelske bosættelser udgør kun en brøkdel af området.

Hvad ligger der bag denne strategi?

Etkes: Mere end halvdelen af disse zoner deklareres som militære træningsområder. Men i de fleste af områderne bliver der ikke afholdt nogen øvelser, militæret bruger dem ikke. De lukkede militære zoner er ganske enkelt en metode til at kontrollere mere land, for at kunne udvide bosættelserne.

Billede: Reklame for nye bosættelser på palæstinensisk jord

Hvordan indvirker det på palæstinensernes hverdag?

Etkes: Der bor omkring 18.000 palæstinensere i eller omkring de lukkede sikkerhedszoner. Igen og igen bliver huse i nærheden af sikkerhedszonerne smadret af militæret. Nogle af bønderne har ingen adgang til deres egen jord.

- Teoretisk set kan de ansøge om en bevilling til at dyrke deres egne marker og haver. Men sådan noget er svært at få. Store dele af landbrugsjorden nær sikkerhedszonerne bliver derfor ikke længere dyrket.

Mange israelske bosættelser på Vestbredden er idag omgivet af sikkerhedszoner. Er der ikke tale om en stor anlagt illegal ekspropriation af land?

Etkes: Mange af disse ”stødpudezoner” blev allerede indrettet under den anden palæstinensiske Intifada (2000 – 2005, se modkrafts biblioteks arkiv ), og legitimeret med henvisning til opstanden.

- Udover de officielle sikkerhedsområder findes der også de inofficielle zoner. Palæstinensere har overhovedet ingen adgang dertil.

- Realiteten er endnu mere forrykt end planerne på papir. Israelske bosættere bruger ofte de private palæstinensiske jordlodder til landsbrugsformål. Palæstinensisk ejendom bliver behandlet som om den ikke tilhører nogen.

Links