Internationalt LO har iværksat en underskriftindsamling, der kræver volds- og dødstrusler mod fagforeningsfolk i Swasiland trukket tilbage.
Statsministeren i Swaziland, Sibusiso Barnabas Dlamini, har truet fagforeningsledere, som deltog på et afrikanske topmødet i Washington D.C. tidligere i sommeren 2014, med at de vil blive kvalt, når de returnerer til Afrika.
Myndighederne i Swaziland har i mange år systematisk brudt faglige rettigheder. Fagforeningsledere er blevet fængslet, fagforeninger er blevet lukket og strejker og demonstrationer er blevet forbudt.
Det internationale LO, International Trade Union Confederation, er gået ind i en kampagne, der støtter de faglige ledere med en protestaktion rettet mod myndighederne i Swaziland. Det sker i form af en underskriftindsamling til en protestskrivelse, der kræver at truslerne bliver trukket tilbage og myndighederne sikrer sikker tilbagerejse for fagforeningslederne.