Første stemmerunde af regionalvalget i Frankrig er slut: Front National får historisk stor støtte.
De franske vælgere har i stor stil stemt højre nationalistisk ved regionalvalget søndag den 6. december. På landsplan har det indvandrerfjendtlige parti, Front National, fået 28 procent af stemmerne, og det fører i seks ud af de tretten franske regioner, der har stemt.
Efter flygtningekrisen, der har skabt stor opmærksomhed på EU-landendes måde at håndtere flygtningestrømmen på, og efter de angreb, der blev udført af religiøse ekstremister i Paris den 13. november, har Frankrigs nationalistiske parti ifølge henholdsvis Reuters og analytikeren Jerome Fourquet nydt godt af en større opbakning end før. Det blev helt tydeligt, da resultaterne af regionvalget i Frankrig i aftes blev optalt.
Her fik Marine le Pens’ parti, Front National, over 29,4 procent af stemmerne og fører nu i seks regioner, hvilket betyder, at det kommer til at få stor politisk indflydelse i fremtiden, modsat François Hollandes Socialistparti og den tidligere præsident Nicolas Sarkozys ’Republikanere’, der fik henholdsvis 22,7 og 27 procent af stemmerne.
– Vi er uden nogen tvivl i dag det største parti i landet, udtaler Marin le Pen efter resultatet. Hun har tidligere været anklaget for at sammenligne muslimer og nazister.