Annonce

Fagligt
19. juni 2014 - 15:46

Historisk overenskomst mellem gamle fagforeningsrivaler

Fagforeningsrivalerne Prosa og HK har indgået fælles overenskomst med it-virksomheden CGI - også akademikere fra DJØF, Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen er med i overenskomsten.

De to fagforeninger Prosa og HK har i mange år ligget i indbyrdes strid om medlemmer og overenskomstrettigheder på it-området.

Men onsdag den 18. juni underskrev de to fagforeninger – og tre akademiske fagforeninger: Ingeniørforeningen i Danmark, Danmarks Økonom og Jurist Forbund og Dansk Magisterforening – en fælles treårig overenskomst for 750 ansatte i it-giganten CGI, tidligere Logica. Virksomheden har hidtil kun haft overenskomst med HK.

Aftalen betyder, at kvinder hos CGI får forlænget deres barselsperiode fra 14 uger med fuld løn til 20 uger med fuld løn, mens mændene kan se frem til en forlængelse fra to til fire uger med løn under barsel.

Aftalen betyder også at der nu kommer tillidsrepræsentanter på alle CGI’s afdelinger i Ballerup, Nørresundby, Herning, Kolding og Aarhus.

Læs mere om aftalen hos Computerworld.dk

Læs også om overenskomsten hos Ugeavisen A4

 

Redaktion: 

Annonce