Annonce

Flygtninge
11. februar 2016 - 15:29

Flygtningedemonstranter samles ved danske ambassader i flere europæiske byer

Fredag den 12. februar er danske ambassader i flere europæiske byer samlingssted for modstandere af omdiskuteret smykkelov.

I Athen, Berlin, Haag, Stockholm og Malmö er der indkaldt til demonstration foran danske ambassader og konsulater fredag den 12. februar.

Opfordringen til at demonstrere kommer fra initiativet Welcome to Denmark og skal ses som en reaktion på den omdiskuterede smykkelov, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget vedtog sidste måned.

Læs mere om demonstraionen i Malmö her: Här har ni ert guld, danskjävlar!

- Demonstrationerne i dag viser at udlandet holder øje med Danmark. Det her er en opfordring til at den danske regering lægger kræfterne i fælles europæiske løsninger i stedet for at spekulere i at udfordre konventionerne, siger Line Søgaard, talsperson for Welcome to Denmark.

Læs Modkraft-artiklen »Smykkelov: Britisk avis kalder Venstre for det dummeste parti i verden«

Også aktiviteter i danske byer

Loven trådte i kraft den 5. februar. Den giver politiet hjemmel til at »visitere asylansøgere mv. og ransage de pågældendes bagage med henblik på at kontrollere, om de pågældende er i besiddelse af aktiver, der kan anvendes til dækning af udgifterne til deres eller deres families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted(...)«

Læs vejledningen til politiet her.

Derudover er retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus forlænget fra et enkelt til tre år. Noget som Institut for Menneskerettigheder mener er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Welcome to Denmark mødes også fredag eftermiddag på Christiansborg Slotsplads og på rådhuspladsen i Aarhus.

Læs mere her: Fredagssang & lystænding for mere medmenneskelig flygtningepolitik

Redaktion: 

Annonce