Annonce

Reformpolitik
21. juni 2015 - 14:39

Finlands regering indfører eksperiment med borgerløn

Den højreliberale regering har besluttet at gennemføre et eksperiment med 'betingelsesløs basisindtægt'.

Ifølge aktuelle meningsmålinger går 79 procent af finnerne ind for borgerløn.

Det liberale centrumsparti, som fik de fleste stemmer (49 mandater) ved sidste parlamentsvalg den 19. april 2015, dannede regering sammen med det højrepopulistiske ”De Sande Finner” (38 mandater) og den konservative ”Nationale Koalition” (37 mandater).

I modsætning til ”De sande Finners” åbenlyse indvandrer- fjendtlighed, gik den ”Nationale Koalition” til valg med parolen ”For et åbent, tolerant og internationalt Finland”. På trods af åbenlyse socialpolitiske modsætninger har regeringen nu besluttet at gennemføre en betingelsesløs basisløn.

Det er indtil videre uklart, om den finske model ligner forslaget fra det danske parti ”Alternativet”, der baserer på et eksistensminimum eller om det handler om en reel mulighed for at undgå lønarbejdstvang og frisætter kreative initiativer, mv.

Finland er dermed det første land i Europa, hvor eksperimentet ”betingelsesløs basisindtægt” bliver afprøvet.

Ifølge ”Basic Income Earth Network”  har indførelsen af en betingelsesløs basisindtægt i forskellige lande udenfor Europa på forsøgsstadiet og på regionalt plan ( “Basic Income Grant project” i Namibia, m.fl. ) ført til positive resultater ift. behovsorienteret lokal produktion, sundhed og boligforhold.

 

Udpluk af debatten om borgerløn:

 

 

Redaktion: 
Emneord: 

Annonce