Wiens "Akademikerball" er en sammenkomst for alskens tysknationale korpsstudenter, nazi-ledere og kendte politikere fra Europas yderste højrefløj.
I aften, den 30. januar 2015, arrangerer Østrigs højrepopulistiske parti FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs) igen det såk. "Akademikerball” i Wiener Hofburg, byens mest prestigefyldte bygning.
Her mødes naziledere og højrefløjspolitikere fra hele Europa i smoking og gallakjoler.
Således kunne man ved sidste års ”Akademikerball” se formanden for Østrigs indvandrerfjendtlige parti FPÖ, Heinz-Christian Strache, danse med tyske neonazis og med Marine Le Pen, forkvinden for det højreekstreme franske ’Front National’.
Sidste års 'Akademikerball' i Wien
Store protester i vente
Ligesom årene før vil der blive gennemført demonstrationer og mangfoldige protester mod festdeltagernes menneskeforagtende, racistiske politik.
Denne gang får protesten også tilslutning fra Wiens taxichauffører, der har erklæret, at de nægter at transportere balgæsterne til og fra Hofburg.
De strejkende taxichaufførers talsmand
Politets tvetydige rolle
Wiens politiledelse har i de østrigske medier erklæret, at de på baggrund af de sidste års erfaringer med heftige konfrontationer med flere tusinder moddemonstranter i hele byens centrum, vil optræde de-eskalerende: ”Ingen kampuniformer og intet maskeringsforbud”.
Ikke desto mindre har politiet allerede i forfeltet af dagens demonstrationer oprettet store såkaldte ”spærrezoner” omkring Hofburg. Her er det forbudt at færdes både for demonstranter og for medierne...
