Ohiuka er et baskisk ord og betyder 'Skrig'. Det er også navnet på et bz’at feministisk center i bydelen Rekalde i Bilbao.
Et politisk projekt, der udelukkende er organiseret af kvinder, er noget nyt i Baskerlandet.

Ohiuka hører hjemme i en gammel fabriksbygning, der som så mange andre fabriksbygninger i bydelen stod tom, indtil den blev bz‘at for fire måneder siden.
En gruppe feminister tog bygningen i brug og indrettede et kvindehus. Efter sigende det første af sin slags i Baskerlandet.
Kvindecenteret er et frirum for aktiviteter for kvinder, der har fået nok af mandlig dominans. I de seneste måneder har aktivisterne renoveret rummet og gjort det klar til brug.
Men i sidste uge besluttede en domstol i Bilbao at give tilladelse til at rydde bygningen. Først hed det sig, at rydningen ville finde sted indenfor 48 timer.
Den tid er gået og nu er det uklart, hvad der vil ske. Ihvertfald forsøger det baskiske politi at finde frem til BZernes identitet i tilfælde af krav om tilbagetrækning af rydningstilladelsen.
Her er der tradition for, at kvinder og mænd går sammen på gaden til de årlige 8. Marts demonstrationer – og det er et mønster, som er gennemgående i stort set alle slags feministiske aktioner.
Men det afspejler ikke den reelle bevidsthed blandt baskiske mænd. Deres sædvanlige adfærd forhindrer kvinder i at erobre deres halvdel af det baskiske univers.
Billede: Feminister i alle aldre slår en forsvarsring omkring det besatte kvindecenter
På venstrefløjen, hvor selvbestemmelse og sociale spørgsmål i høj grad er i fokus, bliver det heller ikke vel modtaget, når kvinder kaster et kritisk blik på de køns- blandede strukturer – og slet ikke, hvis de vælger at forlade dem.
Ikke mindst derfor er Ohiuka projektet et særligt projekt, der fortjener opmærksomhed og solidaritet.
Kilde: Baskinfo d. 1. november 2015
