Annonce

Latinamerika
6. oktober 2014 - 16:37

Brasiliens præsident skal ud i omvalg

Den tidligere guerillasoldat og nuværende præsident i Brasilien, Dilma Rousseff, skal ud i en ny valgrunde mod en konservativ kandidat.

Brasiliens nuværende præsident Dilma Rousseff vandt søndag den 5. oktober præsidentvalget i Brasilien, men ikke stort nok til at undgå en ny, afgørende valgrunde.

Den 66 årige, kvindelige præsident, der stiller op for arbejderpartiet PT (Partido dos Trabalhadores) og har en fortid som guerillasoldat, havde ved optælling af 98 procent af stemmerne opnået i alt 41,7 procent af de afgivne stemmer.

Rousseffs modkandidat i anden valgrunde er Aécio Neves fra det konservative parti PSDB (Partido da Social Democracia Brasileira) opnåede 33,8 procent af stemmerne.

Ind på tredjepladsen kom Marina Silva fra socialistpartiet PSB (Partido Socialista Brasileiro), der vurderes til at ligge lidt til højre for Dilma Roussef, med 21,3 procent af stemmerne.

Redaktion: 

Annonce