Boykotbevægelsen prægede søndagens valg

Søndag den 7. juni 2015 blev der afholdt valg i Mexico. Der var kamp om 500 parlamentspladser, 9 guvernørposter og omkring 900 borgmesterembeder i landets 16 forbunds- stater.

Ifølge de foreløbige valgresultater forblev det højre- socialdemokratiske regeringspartiet PRI  (Partido Revolucionario Institucional) med omkring 26 procent den stærkeste politiske kraft i landet.

Det kristlige demokratiske, konservative parti PAN (Partido Acción Nacional) fik 21 procent, mens venstre- fløjspartiet “Morena” (Movimiento Regeneración Nacional) opnåede 10 procent af stemmerne.

Selve valgkampen var ledsaget af 25 politiske mord på venstreorienterede politikere, faglige folk og aktivister.

Massiv valgboykotkampagne

I protest mod PRI-regeringens uddannelses”reform” og på basis af en generel utilfredshed med regeringen, opfordrede landets mægtige lærerfagforening CNTE (Coordinadora Nacional de Trabajadores de la Educación) til valgboykot.

Billede: Faglige protester mod PRI-regeringen

Billede: Politiindsats mod faglig demo i Mexico City

Derudover kræver fagbevægelsen, sammen med studenter – og pårørendeorganisationer, at sagen om de 43 forsvundne studenter opklares. De blev sidste år kidnappet af politiet og formodentligt dræbt af en narkobande.

Billeder af de 43 studerende der blev kidnappet den 26. september 2014 ...

Valgboykotten støttes af studenterorganisationer, dele af venstrefløjen samt af menneskerettighedsgrupper. De anklager landets politi og militær for at være gennem- korrupte og at gøre fællesskab med narko-karteller.

Militarisering af det sydlige Mexico

I den mexicanske forbundsstat Guerrero har såkaldte sikkerhedskræfter fornyligt brutalt angrebet demon- strerende studerende og pårørende til de forsvundne studenter, samt en protestcamp i centrum af hovedstaden Chilpancingo.

Menneskerettighedscentret ”Tlachinollan“ konstaterede med bekymring et “tilbagefald til autoritarismen“. 56 mexicanske organisationer har i en udtalelse begrundet deres op- fordring til valgboykot således:

• ”Det stærke politi – og militæropbud, som siden den 5. juni er tilstede i forbundsstaten Oaxaca, bidrager på ingen måde til en demokratisk proces, som kræver et klima præget af tillid og frihed ( ....) Den militære reaktion på sociale konflikter, som lærer- strejken og de fattiges revolter i landets sydlige del, er et autoritært tilbageskridt. I forbundsstaterne Oaxaca, Guerrero og Chiapas er der intet udgangspunkt for fair og frie valg”.

Alene i Oaxaca-by er der i de seneste dage blevet indsat hunderede polititransportkøretøjer og syv transportfly med i alt 7000 politi- og sikkerhedsfolk. Organisationerne frygter en gentagelse af undertrykkelsen af de sociale protester som i 2006.

kilder:  EDUCA og PaGina3