Annonce

Retssikkerhed
14. juni 2013 - 13:59

Amnesty: Kom med udspil til betjentidentifikation, Bødskov

Hvert år må klager over politiet opgives, fordi det ikke er muligt at identificere den pågældende betjent. Alene efter klimademonstrationerne i 2009 er op mod 100 sager blevet opgivet af denne grund.

Det skriver Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International, i et debatindlæg i Politiken, hvor han efterlyser et udspil fra justitsminister Morten Bødskov (S) til et nummersystem for danske politibetjente.

»Det er på tide, at justitsministeren kommer med et udspil til et nummersystem, så de danske borgere igen kan have tillid til, at klager over politiet ikke blot bliver henlagt med besked om, at man ikke kan finde de indklagede politibetjente.«, skriver han i debatindlægget.

I Norge har betjentene haft numre på uniformerne siden 2004, og ifølge Lars Normann Jørgensen med gode erfaringer til følge.

Læs debatindlægget »Amnesty International: Vi skal kunne identificere alle politibetjente« på politiken.dk

Annonce