Blandt de ufaglærte stemmer 61 pct. blåt, viser megafonmåling. Enhedslisten henter støtte fra 14 pct. af de ufaglærte og otte pct. fra de faglærte vælgere.
Blandt de ufaglærte stemmer 61 pct. blåt, viser megafonmåling. Enhedslisten henter støtte fra 14 pct. af de ufaglærte og otte pct. fra de faglærte vælgere.
En måling fra Megafon, foretaget for TV2 og Politiken, viser, at Enhedslisten haler ind på Socialdemokraterne, når det kommer til opbakning blandt de faglærte og ufaglærte vælgere. 17 pct. af de faglærte ville stemme på det gamle arbejderparti, mens otte pct. ville stemme på Enhedslisten. Blandt de ufaglærte ville 19 pct. stemme S, mens 14 pct. ville stemme på EL. Det skriver politiken.dk
Samlet set kan Venstre og Danske Folkeparti dog samle over 50 pct. opbakning blandt både de faglærte og de ufaglærte.
Målingen viser stort set stilstand mellem blokkene, sammenlignet med en lignende måling fra Megafon i december 2011.
Forfatter og jord- og betonarbejder, Jakob Mathiassen kommenterer målingen hos politiken.dk:
- Højredrejningen blandt privatansatte arbejdere skyldes, at venstrefløjen fra Socialdemokraterne og ud ikke er fulgt med tiden og har fundet gode svar på globaliseringens udfordringer: Udflytningen af arbejdspladser. Indvandringen. Og de nye fattigdomsproblemer. Venstrefløjens politik bliver ofte opfattet som urealistisk og utroværdig ude i skurvognene«.
Læs artiklen »To ud af tre faglærte stemmer blåt« på politiken.dk