FN’s generalsekretær anklager Israel for at lyve om militære angreb på klinikker, skoler og lagerhuse tilhørende FN i Gaza. Ban Ki-moon kræver på FN’s vegne 11 millioner dollar i erstatning af den israelske stat.
Den voldsomme kritik af Israels krigshandlinger i Gaza mellem 27. december 2008 og slutningen af januar 2009 bygger på resultatet af en FN-undersøgelse.
I seks ud af ni undersøgte angreb med døde eller sårede blandt mennesker, der havde søgt tilflugt i FN-bygninger, konkluderer rapporten, at Israel bærer skylden.
I et tilfælde får palæstinensiske militser skylden for skud mod et varehus.
Et af de alvorligste tilfælde var angrebet på en FN-drevet skole i Jabalia flygtningelejren, hvor FN-rapporten oplyser, at 40 mennesker døde. Israel mener, at 12 blev dræbt – heraf syv terrorister.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96