Sibel, Rahime og mig

Min gamle hippie ven skyper mig oppe fra de svenske skove og siger, at han synes, at det er sådan nogle negative ting jeg altid blogger om - og på en solskinsdag som denne vil jeg følge hans måde at tænke på, og skrive om noget positivt:

For nogle år siden arbejdede jeg et sted hvor der var to unge, Sibel og Esra. Første gang jeg mødte dem var de smilende, fjantede og meget teenagede i deres ens rød-hvide fodboldtøj med ordet Türki og halvmåne påtrykt - frisk hjembragt fra bedsteforældrenes hjemstavn Sivas- hvor de fleste indvandrere fra Tyrkiet oprindelige kom fra til Århus.

Nå, vores veje skiltes, jeg holdt op ude på jobbet, men jeg blev ved med at støde ind i dem, og Sibels lillesøster, Rahime. Det viste sig, at de boede i samme boligforening som mig, så vi stødte tit ind i hinanden. Altid lige smilende og snakkende. Altid søde.

I foråret mødte jeg tit Rahime ovre i centeret, og hun blev ved med at spørge til, om jeg ikke snart skulle til Istanbul- for det havde jeg engang nævnt, at jeg gerne ville igen.

(jeg var i Istanbul for længe siden og glemmer aldrig de mænd, der skulle med toget til Tyskland, der fortalte om hvordan de havde grædt ved afskeden med familien, og de to torskedumme fyre fra Svejts, der lå ned og fyldte sæderne i kupéen, og de tyrkiske mænd, der blev ved med at stå ude i gangen, indtil jeg blev vred, og skældte fyrene ud og sagde de skulle sætte sig op, og vinkede de tyrkiske mænd ind og sidde ned. Og så, da toget holdt i München, lød stemmen over højtaleranlægget : "Die fremdenarbeiter aus der Türkei melden sie bitten.." Hele denne arbejdskrafttransport og de tyrkiske mænds underdanighed. Samtidig var der Istanbul falmede storhed - dengang. Siden da er Istanbul vokset fra knap 2 til ca 15 millioner indbyggere!!)

Rahime fik mig sendt til Istanbul det forår - for der var en fyr, jeg lige skulle møde for hende...viste det sig, lige inden jeg tog afsted -:)

Så i sommer mødte jeg igen Sibel, hun skulle til eksamen ude på So-su skolen, så jeg sagde, at jeg da gerne ville give hende en hånd - hvis det kunne hjælpe.
Om det nu var derfor eller ej, ihvertfald hun bestod eksamen, og jeg fik en buket blomster, og hun fortalte, at hun skulle giftes midt i juli, med en fyr fra Sivas.

Jeg tænkte straks over alle de problemer, der er med det, når hun og han endnu ikke er fyldt 24, men osse det med, at han jo kun kan tyrkisk, og de problemer det giver erhvervsmæssigt og for deres kommende børns dansk - alt det der..

Hun inviterede mig ned i familiens hus i Sivas og fortalte, hvornår der var bryllup - men jeg sendte ikke nogen hilsen på dagen, for så godt kender jeg dem jo heller ikke, syntes jeg.

Da hun kom hjem, var hun blevet gravid, og hun spurgte, hvorfor jeg ikke havde sendt en sms på hendes bryllupsdag - og om jeg ville med hen på Baresso Det var rigtig hyggeligt - selvom jeg var en del genert, for hun kunne jo være min datter, og mon jeg ikke osse bare er en halalhippie- for sådan ville jeg vel aldrig have gjort, havde det ikke været, fordi hun er tyrkisk, eller hvad man siger — altså hjulpet hende og været mere åben for kontakt, end jeg måske ellers ville have været....

Siden er det gået videre på den måde. Forleden aften ringede Rahime og spurgte, om jeg ikke ville møde hendes kusine og gå en lille tur.
Igen havde jeg alle mine forbehold. men tænkte..ok, jeg skal jo ikke noget.

Da de kom stod Rahime og hendes kusine, men osse Sibel og hendes mand. Vi gik en lille tur, og det var mega hyggeligt. Sibel skal snart føde, så hun og jeg gik og snakkede om det, og hun sagde, jeg skulle komme op og besøge hende på hospitalet, og komme op og spise hos familien, god tyrkisk mad, og jeg sagde at hun måtte love at komme med barnevognen ud i kolonihaven.
De andre gik lidt foran, og da vi skulle skilles, hviskede jeg til Sibel: "hvad hedder farvel på tyrkisk ?" og så gentog jeg det højt og de grinede og gentog det og vinkede. Så spurgte jeg hende, hvad go´nat hedder - og sagde det og atter vinkede og grinede de. (jeg kan overhovedet ikke huske hvad det hed..)

Sibel og jeg har talt lidt om det med, at der er så få kontakter mellem os blåøjede og folk fra hendes miliø........og det er vel osse kun derfor, der er grund til, at jeg skriver det her.....?

Hmm - nå, jeg smutter. Sibel kommer om lidt-:)