Guantanamo-fange tilbudt frihed mod at holde kæft

Amerikanske myndigheder har forsøgt at købe sig til en Guantanamo-fanges tavshed mod at sætte ham på fri fod. Det fremgår af retsdokumenter, der blev fremlagt i en britisk domstol mandag den 23. marts.

Binyan Mohamed, der er blevet holdt tilbage af de amerikanske myndigheder i næsten syv år, blev af det amerikanske militær tilbudt sin frihed, hvis han erklærede sig skyldig i terroranklager, hvis han opgav retssager, der skulle bevise hans beskyldninger om at have været udsat for tortur, og hvis han indvilgede i ikke at snakke med pressen efter sin løsladelse.

Binyan Mohamed nægtede imidlertid at indgå aftalen og blev løsladt og fløjet til London få måneder senere. Han har nu anlagt en retssag mod den britiske regering med anklager om, at den britiske efterretningstjeneste MI5 har hjulpet CIA med oplysninger, mens han blev ulovligt tilbageholdt og tortureret.

Bekræfter torturanklager

Oplysningerne om studehandlen bliver af Mohameds advokater set som et yderligere indicium for hans torturanklager.

Dokumenterne, der blev fremlagt ved domstolen i London, afslører, at studehandlen blev tilbudt, da Binyan Mohamed blev holdt indespærret i Guantanamolejren i efteråret, men efter at terroranklagerne mod ham var blevet frafaldet af de amerikanske myndigheder.

Guantanamofangen Binyan Mohamed blev tilbudt frihed mod tilståelse, tavshed og afståelse af retssager, selv om alle anklager mod ham var allerede var frafaldet. Udsnit af plakat for filmen The Road to Guantanamo.

Dokumenterne viser, at den amerikanske regering forsøgte at få Mohamed til at skrive under på et dokument, hvor han erklærede, at han aldrig havde været udsat for tortur, lovede ikke at tale med medierne efter hans løsladelse og at han mod at erklære sig skyldig kunne komme tilbage til Storbritannien.

Benspænd for afsløringer

Bilagene fra den britiske domstol er tidligere blevet holdt tilbage fra offentligheden af det britiske retsvæsen på grund af amerikansk modstand mod offentliggørelsen.

Det skete i oktober 2008 efter trusler fra Bush-regeringen om at stoppe udveklingen af informationer mellem de to landes efterretningsvæsener. Den britiske udenrigsminister David Miliband har dog benægtet, at den slags trusler er blevet fremsat.

Binyan Mohameds advokater havde krævet adgang til 42 dokumenter, som de siger understøtter hans anklager. De skal blandt andet dokumentere, at han af CIA blev fløjet til Marokko, hvor han opholdt sig i halvandet år, og at han her blev udsat for overgreb, blandt andet gentagne snit i hans genitialer med barberblade, og at den britiske efterretningstjeneste bistod CIA med oplysninger til forhørerne.

Domstolen i London erklærede dog allerede i oktober, at der var »klart bevismæssig basis« for, at den amerikanske regering gjorde »alt den kunne« for at undgå afsløring af dokumenterne. Domstolen henviste til »forsinkelser og uventede procedureændringer« fra de amerikanske myndigheders side, selv om dokumenterne var »fundamentale« for Mohameds retssag. Men domstolen konkluderede samtidig, at det var amerikanske retsinstanser, der skulle afgøre spørgsmålet om offentliggørelse eller ej.

Men i en usædvanlig skrap kritik fra retten i London udtrykkes der nu forfærdelse over, at et lovreguleret demokrati kan forsøge at undertrykke indicier, der kan være »relevante for anklager om tortur og hårdhændet, umenneskelig og nedværdigende behandling, hvor politisk pinligt det end måtte være«. Retten beder derfor Obama-regeringen om at trække Bush-regeringens trusler tilbage.

Og den fandt det altså samtidig »passende« at fremlægge et bilag om den såkaldte »plea bargain«, dvs. studehandlen om at erklære sig skyldig mod at får trukket anklagerne tilbage.