Intet nyt i Blekingegade-sagen

Spændingen om den stærkt omtalte dokumentarfilm om Blekingegadegruppen blev udløst onsdag morgen til en velbesøgt presseforevisning i Imperialbiografen i København, der umiddelbart efter gik over i et pressemøde med filmens absolutte hovedperson, Bo Weymann, som i en årrække var aktiv i gruppen, og blev kendt som »Stemmen« i Peter Øvig Knudsens bøger.

Men hverken »Blekingegadebanden«, der er den hidtil dyreste dokumentarfilm i Danmark, eller pressekorpsets efterfølgende udspørgning af Bo Weymann bragte mange nye oplysninger i fortællingen, der stadig mest detaljeret er udredt af Øvig Knudsen, hvis bøger filmen da også bygger på.

Mest interesserede var pressen i spørgsmålet om, hvorvidt Weymann vidste, hvem der trykkede på aftrækkeren den morgen i Købmagergade i 1988, hvor en betjent blev dræbt i forbindelse med røveriet mod Købmagergades Postkontor.

Bo Weymann, tidligere medlem af Blekingegadegruppen, angrer sine gerninger i filmen »Blekingegadebanden«. Pressefoto.

Men Bo Weymann – der godt nok kendte til røveriplanen, men forlod gruppen et halvt år før den blev gennemført – afviste at have kendskab til, hvem der skød. Og han gentog igen og igen, at han ikke havde spurgt sin storebror, Jan Weimann, der deltog i røveriet – og at han i øvrigt ikke ville have fået et svar.

Intet terrorspor

Heller ikke i spørgsmålet om gruppens forbindelser til internationale terrorgrupper var der meget nyt at hente. Mest opsigtsvækkende var et telefoninterview med den berygtede terrorist »Carlos«, der overfor filmens instruktør Anders Riis-Hansen blankt afviste, at den danske gruppe havde udført nogen form for voldelige aktioner. De var kendt for deres røverier, intet andet, erklærede Carlos.

Terroristen Carlos bekræfter i filmen »Blekingegadebanden«, at den danske røvergruppe ikke udførte terroraktioner for PFLP. Pressefoto.

I de øvrige interviews i filmen med tidligere medlemmer af Kommunistisk Arbejdskreds (KAK) kommer heller ingen nye afsløringer. KAK, og sidenhen Kommunistisk Arbejdsgruppe (KA), støttede den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP, og enkelte af de interviewede gør sig tanker om, hvorvidt de måske og muligvis skulle have udført væbnede aktioner for »Fronten«. Men det bliver ved spekulationerne, og de tidligere medlemmer forlader gruppen længe inden, den giver sig i kast med røverier til fordel for PFLP.

Dokumentarfilmen bliver dermed en indirekte understøttelse af Blekingegade-medlemmerne Torkil Lauesen og Jan Weimanns udtalelser til Modkraft.dk om, at de ikke har »mødt eller haft samarbejde med RAF, De Røde Brigader eller Carlos«.

»Vi var en del af venstrefløjen«

På pressemødet svarede Bo Weymann på spørgsmålet om, hvorvidt han stadig betragtede sig selv som socialist, at han i dag ikke tilhører nogen »isme«:

– Hvis jeg tilhører en isme, så er det, at jeg er pacifist.

Bo Weymann fortalte desuden, at han opfattede Blekingegadegruppen som en integreret del af venstrefløjen, der havde delt meget af retorikken og tankegodset, men understregede samtidig, at ingen på venstrefløjen kunne drages til ansvar for gruppens kriminelle handlinger.

Til gengæld udtalte han, at han »ingen problemer (har) med, at man kalder det, vi gjorde, for terrorisme«.

– Når bare det ikke kommer til at stå i vejen for forståelsen af, hvad der skete, lød svaret fra Bo Weymann, der kunne afsløre, at han nu selv skriver på en bog om den omstridte gruppe.