Annonce

11. marts 2009 - 11:31

Minimal gevinst i mere arbejde

Arbejd en time ekstra – og få en skattegevinst på tre kroner i timen. Sådan lyder regeringens tilbud til de sygeplejersker, der er så hårdt brug for.

Fagforbundet FTF, som organiserer 450.000 offentligt og privatansatte, heriblandt sygeplejersker og skolelærere, har regnet på den gevinst, sygeplejersker og flere andre offentligt ansatte får ud af regeringens og Dansk Folkepartis skattereform.

Sygeplejerskerne står ikke alene med en lang næse: En nyuddannet folkeskolelærer og en pædagog får kun to kroner i skattegevinst per time de arbejder ekstra.

– Iscenesættelsen af skattereformen gik ud på at få flere i arbejde. Vi har regnet på, hvor stor den økonomiske gulerod er for vores medlemmer for at arbejde en time ekstra om ugen. Resultatet er, at det kun i begrænset omfang kan betale sig at arbejde ekstra for en masse af de folk indenfor især velfærdsområdet, som regeringen gerne vil have til at arbejde ekstra, siger Andy Andresen, udviklingschef hos FTF.

Den konservative skatteordfører, Mike Legarth, giver ikke meget for fagbevægelsens beregninger.

– Jeg kan ikke tro, at der er tale om almindelige sygeplejersker. Det må være en sygeplejerske, der har alt for høje udgifter i forhold til sine indtægter. Du kan sagtens indregne alle mulige udgifter og nå frem til et skrækscenarie. Det er useriøst og misinformerende, mener skatteordføreren.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce