Annonce

24. februar 2009 - 11:47

Skattegaver lænser statskasse

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bebuder ufinansierede skattelettelser i det udspil til skattereform, regeringen lægger frem tirsdag den 24. februar. Sammen med de allerede gennemførte skattelettelser vil det føre til et voksende underskud i statskassen, som allerede lider under et historisk fald i kildeskatteindtægterne, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– For første gang siden 1975, hvor økonomien gik i bakgear på grund af oliekrisen, vil vi i år opleve et fald i indtægterne fra personskatterne. Det er med til, at vi i de kommende år får direkte underskud på statsfinanserne, siger chefanalytiker Martin Madsen, AErådet.

Ifølge Martin Madsens beregninger, som bygger på regeringens egne tal, vil der i år komme 0,9 milliarderne kroner mindre ind på personskatterne, end der gjorde sidste år. Det betyder færre penge til velfærd. Og situationen er sikkert endnu værre.

– Tallene bygger på beregninger foretaget i december 2008, og siden da er krisen og fyringerne taget til, understreger Martin Madsen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce