Binyan Mohamed ankom til den militære lufthavn RAF Northolt ved London mandag den 23. februar om eftermiddagen.
Han har været tilbageholdt uden retssag siden 2002, hvor han blev taget til fange i Pakistan, mistænkt for deltage i planlægningen af et bombeangreb med en såkaldt »beskidt« bombe i USA. Anklagerne blev droppet i efteråret.
Læs tidligere artikler om Binyam Mohamed på Modkraft.dk:
Guantanamo-fange »klar til rejse«
Guantanamo-skandaler fortsætter
USA’s justitsminister vil fortsat mørklægge CIA’s fangetransporter
Mohamed er ifølge eget udsagn blevet transporteret fra Pakistan til Marokko, videre til Afghanistan inden han endte i Guantanamo-lejren i Cuba. Han anklager de britiske myndigheder for at have bidraget til forhørerne, hvor har er blevet underlagt tortur.
– For mig, var det værste øjeblik, da jeg i Marokko opdagede, at de folk, der torterede mig, modtog spørgsmål og materiale fra britisk efterretningstjeneste, udtaler han ifølge BBC.
– Det er stadig svært for mig at tro, at jeg blev bortført, slæbt fra et land til det næste og tortureret på middelalderlig vis - alt sammen orkestreret af USA’s regering, udtalte han.

Den britiske udenrigsminister David Miliband udtrykker over for BBC tilfredshed med, at Mohamed er løsladt.
– Hans løsladelse og tilbagevenden fra Guantanamo Bay er resultatet af flere års hårdt arbejde af myndighederne, siger han.
– Vi hilser præsident Obamas løfte om at lukke Guantanamo-lejren særdeles velkommen og jeg ser opfatter Binyams Mohameds tilbagevenden i dag som et første skridt mod det fælles mål, sagde han.
Miliband er dog samtidigt blevet beskyldt for at holde dokumenter tilbage for britiske domstole, der skulle vise den bevise at den britiske efterretningstjeneste MI5 skulle have vidende om mishandlingen af Mohamed - beviser, der angiveligt blev tilbageholdt for ikke at ødelægge forholdet mellem de to landes efterretningstjenester.
Binyan Mohamed forbliver sandsynligvis på fri fod i Storbritannien, men underlægges politiovervågning. En talsmand for premiereminister Gordon Brown siger at myndighederne først og fremmest lægger vægt på »offentlighedens sikkerhed«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96