Moralsk panik, skoleloven af 1814 og (min) vulgærmarxisme ?

– Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788 medførte det for eksempel moralsk panik i overklassen. De frygtede simpelthen, at underklassen ikke kunne håndtere deres frihed, at »nu bryder vores samfund sammen«. Derfor fandt nogle på at skabe et politi, der kunne håndtere underklassen. Andre fandt på at lave en skolelov, så de kunne uddannes.

Mette Volquartesen citeres for disse ord i en spændende artikel om moralsk panik. Det er dejligt at få udvidet sit forståelsesapparat, sådan som Mette her gør.

Når jeg alligevel tager til genmæle skyldes det at jeg ikke opfatter hendes forklaring på skoleloven af 1814 som dækkende.

Jeg er på ingen måde ekspert på området, men mener at selvom spørgsmålet om kontrol af befolkningen altid indgår i skolelovgivning, er det at trække denne vinkel for vidt, at søge at forklare en så kompleks proces som Danmarks første egentlige skolelovgivning alene ud fra denne vinkel.

Skoleloven af 1814 kan ikke forstås uden at indtænke de voldsomme ændringer der idag bedst er kendt for sit mest vidtgående udtryk, den franske revolution i 1789, med sine idealer om oplysning, frihed, lighed og broderskab.

1789 er også et centralt årstal idet man dette år nedsatte den kommision der i sidste ende førte til skoleloven. I den mellemliggende periode var det historiske pendul svinget tilbage til konservatisme og biedermeier. De oprindelige vidtgående antikirkelige pædagogiske ideer var trængt i baggrunden af politisk og socialt konservativ tænkning.
Ikke desto mindre var dens intention at løfte skolevæsenet fra ren bibelterpning med tilhørende læsning, der førte frem til overhøringen i bibelkundskab, kaldet konfirmation, til en skole med flere fag, først og fremmest skrivning og regning.
Disse fag var nødvendige for at sikre den nødvendige kunden i et landbrugsland, der udviklede sig med stormskridt i retning af markedsøkonomi.

Interessant er det dog, at man f.x. i Nordslesvig, der var en meget rig del af Danmark med en stor handel sydpå, allerede havde mange bondeskoler, altså skoler styret af de bedre stillede bønder selv.

Markedsgørelsen af landbruget og prisstigningerne havde der ført til en bevidsthedsændring fra den gamle halv hedenske tænkning fra fælleslivet i landsbyer mod en mere rationalistisk tænkning, og de fik en stigende erkendelse af, at deres forandrede plads i samfundet gjorde oplysning til en livsfornødenhed.

Skolekommissionen kom således ikke med skoleloven som en gave til de uvidende bønder, de havde allerede på egen hånd indledt en proces mod oplysning.

Med loven fik de således bedre styr på en proces der kørte uden om dem (og det bryder øvrigheder sig ikke om, heri er Mette og jeg meget enige) men samtidig førte loven (selv i sin endelige, forringede udgave) til indledningen til et nødvendigt løft af det danske skolevæsen, svarende til de ændrede produktionsvilkår.

Jeg er klar over at jeg sansynligvis her har gjort mig skyldig i en udpræget gang vulgærmarxisme.

Skulle der derfor være en eller flere blandt Modkrafts læsere, der kan gøre mig og de andre læsere klogere, ville det jo være dejligt -:)