Annonce

23. februar 2009 - 1:04

Hardcore Queer Festival i Warszawa

I weekenden d. 6.–8. februar løb den første Queer Festival i Warszawa af stablen. Fredag og lørdag aften var pakket med performances og koncerter – og det var en hårdtslående omgang med masser af trashy og punket attitude. Det var en tydelig manifestation af en queer bevægelse i Polen som vil frem, på trods af de religiøse og reaktionære kræfter som præger landets politiske dagsorden.
Petra Fleur satte for alvor gang i festen fredag aften, han nærmest råbte sig igennem sin electropunk koncert, iført en lille sort laksag og et østtysk flag mellem benene.

JPEG - 39.1 kb
Petra Fleur. Foto: Privat

Gammelt gråt beton og nye glasfacader

Vi, en lille delegation fra København, blev indkvarteret tæt på spillestedet Saturator, hvor festivalen fandt sted. Denne bydel ligger på den anden side af floden Wista i forhold til den flotte gamle bydel, de nye skyskrabere og forretningsgader.

Her på vores side var byen præget af trist og gråt betonbyggeri og faldefærdige nedlukkede industriområder. Her gik små firkantede polske damer rundt i deres tykke frakker og skuttede sig samtidig med, at den økonomiske vækst tydeligt kom til udtryk på den anden side af floden, hvor damerne promenerede i alt for prangende pelse og zigzaggede mellem Armani og Hugo Boss butikker.

Den økonomiske fremgang og omstrukturering har resulteret i flere pelsklædte damer, men den viser også et meget kontrastfyldt Warszawa. De store nedlagte industriområder ligger øde hen, men heldigvis har de banet vejen for en opblomstring af gallerier, teatre, spillesteder og andre kulturelle og alternative tiltag. Mange af disse har etableret sig i de faldefærdige fabrikker, og den hårde industrielle æstetisk synes at passe godt til den kamp, som de meget trængte subkulturer udkæmper.

Forbud og atter forbud mod homoseksualitet

Warszawa har i høj grad brug for disse fristeder og frirum for blandt andet homoseksuelle, biseksuelle, queers og transer. I Polen taler den konservative polske regering generelt imod homoseksualitet og for traditionelle familieværdier, og for den katolske kirke er homoseksualitet et tabu og bliver betragtet som perverst.

JPEG - 73.2 kb
ReveRso og Miss Fish. Foto: Privat

I 2006 lavede det amerikanske udenrigsministerium en opgørelse over de mest homo-fjendske lande i verden. Selv om det i 1932 blev lovligt at være homoseksuel i Polen, kom landet alligevel ind på en 8. plads, kun overgået af lande som Nigeria, Saudi-Arabien, Iran og Uganda, hvor det fortsat er ulovligt at være homoseksuel. Der er masser af grunde til denne uheldige topplacering.

En polsk meningsmåling lavet i 2007 for den konservative polske avis Rzeczpospolita viste, at 70 % af de polske forældre ikke vil have homoseksuelle lærere til deres børn. Endvidere vil 58% forbyde, at homoseksuelle mødes til demoer som Pride parader. 45% af de adspurgte mente desuden, at homoseksualitet kan helbredes.

Målingen blev lavet umiddelbart efter, at den europæiske menneskerettigheds domstol d. 3. maj 2007 fandt den polske præsident Lech Kacyzynski skyldig i diskrimination, da han som borgmester i Warszawa i 2005 forbød den polske Pride march.

I den mere bizarre ende var det i 2007 også en sag for børneombudsmanden i Polen om børneprogrammet Teletubbies skulle forbydes, fordi det opmuntrede til homoseksualitet. Den lilla teletubby Tinky Winky er en anelse højere end de andre og bærer håndtaske, derfor kunne det jo være en hankøns teletubby, der promoverer homoseksualitet – farven skulle være en anden stærk indikator.

Jeg tror bestemt heller ikke den polske ombudsmand ville mene, at lørdagens performances ved Queer Festivalen var for børn eller nogen andre, men Mad Kate og Reverso lavede begge nogle flotte stilistiske performances med en meget minimal og stram form, som alligevel virkede utroligt godt og fangede publikummet.

JPEG - 44.6 kb
Mad Kate. Foto: Privat

Der er store samfundsmæssige forandringer på spil i Polen og resten af Østeuropa. Hele den nye situation som EU-medlemsland er en del af det og har skabt en form for social usikkerhed og politisk kamp om, hvilken vej man skal gå. I denne kamp spiller nationalister og traditionalister en stor rolle, hvor bl.a. homoseksuelle bliver en del af fjendebilledet.

Homo-organisationer har i en årrække forsøgt at ytre sig bl.a. ved at arrangere Pride parader. På trods af frygten for sammenstød med højreekstremistiske grupper deltog omkring 2000 mennesker i sommers i Ligerettigheds-paraden i Warszawa, og nu trodses frygten, forbuddene og meningsmålingerne igen med den første Queer festival i Polen.

Performance i lak og læder

I år var første gang en queer bevægelse stak snuden frem og blandede sig i kampen. Queer Festivalen var lagt an på performance og koncerter. Det virkede som en god løsning at fokusere på det visuelle og musikalske udtryk og dermed ikke gabe over for mange forskellige aktiviteter ved denne første festival. Man kunne dog godt savne nogle workshops og diskussioner. Queer bevægelsen i Polen er meget ung, og det var en meget broget forsamling, der var mødt op til festivalen. Når bevægelsen bliver mere etableret bliver det måske også i højere grad muligt at italesætte et queer perspektiv i en lokal kontekst.

Men på den anden side var det musikalske og visuelle udtryk også meget stærkt og hårdtslående og der herskede en fantastisk stemning og energi. Der blev skabt et lille frirum, som fuldstændig modsatte sig det omliggende samfunds påbud og foragt, og som helt sikkert skaber grobund for en masse fremtidig aktivitet.

Festivalens stil var meget konfrontativ og ledte tankerne tilbage på start 90´erne og Queer Nations retorik: »We’re here. We’re queer. Get used to it!« Der var trykt en plakat i stort format, og den var meget synlig i gadebilledet.

Fredag aften stod udover Petra Fleurs koncert også på koncert med »The Dead Diva« Angela Tranbury fra Paris og et burlesque show, der ikke overlod mere til fantasien, end hvad et par stykker tape kunne dække.
Hvis man ikke allerede havde det rigeligt varmt i kinderne efter sådan en omgang, hjalp stedets husdrik, en sød og meget stærk honninglikør som man let kunne køre en del ned af.

Lørdag aften var både Miss Fish og Nuclear Family fra København på programmet. Miss Fish optrådte i et fantastisk kostume lavet af en masse BH’er malet over med latex. Ligeledes var hans teatralske og dystre eksperimenterende elektro velvalgt og passende for festivalens udtryk.

Festivalen må betegnes som en stor succes med 200-300 deltagere begge aftener, og selvom vi hjemmefra havde forberedt os på risikoen for at løbe ind i diverse ubehagelige typer og forskellige former for modstand udefra, så skete det aldrig.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce