Annonce

12. februar 2009 - 10:39

Elever vil mødes med Løkke

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) får nu chancen for at mødes med de elever og studerende, som Skattekommissionen mener, skal miste en tredjedel af deres SU.

En samlet elev- og studenterbevægelse forlanger et møde med ministeren for at få en klar udmelding om regeringens holdning til kommissionens forslag.

– Vi vil til mødes med Lars Løkke, fordi SU-nedskæringer vil have massiv indflydelse på fremtidens Danmark og vores velfærdssamfund. Færre vil færdiggøre og starte på en lang videregående uddannelse, og der vil være mindre veluddannet arbejdskraft i fremtiden, forklarer formand for Danske Studerendes Fællesråd, Maren Schmith Astrup.

Regeringspartierne har som de eneste partier i Folketinget ikke kommenteret på kommissionens forslag om at skære uddannelsesstøtten til de studerende på videregående uddannelser ned fra seks til fire år for at finansiere de lovede skattelettelser.

Og meget tyder på, at de studerende heller ikke skal regne med at få svar på deres invitation til dialog.

I Lars Løkke Rasmussens sekretariat har man slet ikke registreret invitationen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce