Engelske Gaza-protester puster til studenteraktivismen

Den 13. januar besatte en større gruppe studerende ved School of Oriental and African Studies i London et auditorium. Siden er mindst 15 engelske universiteter blevet besat i solidaritet med Gaza og i protest mod den engelske regerings støtte til, og de engelske universiteters samarbejde med, de israelske myndigheder.

På nuværende tidspunkt er fem besættelser afsluttet med sejre til de studerende. Disse steder har universiteterne blandt andet lovet at bidrage til genopbygningen af Gazas uddannelsesinstitutioner, at give stipendiater til palæstinensiske studerende, samt at undersøge muligheden for at stoppe alle investeringer i våbenproduktion.

Generelt er sejrene vundet på humanitære krav. Poliske krav om, at universiteterne skal tage afstand fra Israels direkte angreb på skoler og universiteter, er ikke blevet imødekommet.

Alle universiteter melder om stor opbakning fra fagforeninger, NGO’er og politiske partier i hele Europa. Mens engelske medier i noget omfang har ignoreret besættelserne, har de arabiske nyhedskanaler Al Jazeera og Al Arabiya bragt reportager, som er blevet sendt ud i hele Mellemøsten. Bedømt på antallet af støttemeddelelser fra denne del af verden har aktionerne haft stor symbolsk betydning for mange.

En enkeltsag og en unik koalition?

Som anti-krigsbevægelsen i årene efter 11. september 2001 er studenterbevægelsen for Gaza en unik alliance af troende og ikke-troende, socialister og liberale. Således synes bevægelsen at være af samme flygtige karakter som »Stop the War Coalition«, der på grund af indre splittelser så ud til at være tvunget i knæ før krigen i Gaza.

Gaza-aktivister på King’s College i London. Foto: Bue Rübner Hansen

Indtil nu er der dog ingen historier om interne splittelser i besættelserne. En af grundene hertil kan søges i selve aktionsformen, som alle steder har konfronteret de studerende med repression fra universiteternes side. Således er studerende ved Manchester Metropolitan University blevet spærret inde i timevis uden adgang til mad og drikkevarer, mens besættere på University of Birmingham er blevet smidt ud efter ubegrundede trusler fra politiet om retsforfølgelse. I Oxford er alle studerende blevet takseret med bøder på £20, hvilket svarer til 160 kr.

Læren af besættelserne er, at de engelske universiteter kun i ringe omfang kan regnes for offentlige steder med fuld forsamlings- og ytringsfrihed. Således har alle besættelser måttet stille krav om fuld amnesti til de deltagende studerende. Mange steder er udefrakommende gæster blevet nægtet adgang til de i princippet offentlige taler, som aktivisterne har arrangeret, mens plakater konsekvent er blevet fjernet fra universiteternes vægge.

Den israelsk fødte Moshé Machover, professor ved King’s College i London, taler til de studerende i det besatte rum på universitet. Foto: Bue Rübner Hansen

Disse oplevelser har uden tvivl politiseret mange af de deltagende studerende ud over Gaza-spørgsmålet. I praksis har dette betydet, at de forskellige besættelser tværs over England har medført en tættere kontakt. For indeværende bliver de første skridt taget til at stille generelle krav om studerendes rettigheder til den engelske dekanforening og til undervisningsministeriet. Derudover tegner der sig en forenet front imod den engelske studenter-union NUS, der bl.a., som mange studenterråd, entydigt støttede Israel i sine aktioner i Gaza.

For de politisk aktive studenter er håbet nu, at de samlede erfaringer fra det, som mange af deltagerne opfattede som en enkeltsag, kan resultere i en national studenterbevægelse.