Dansk Folkeparti vil slække menneskerettighederne

Dansk Folkeparti har gennem længere tid ført en ideologisk kampagne imod menneskerettighederne, ikke mindst anført af præsterne og folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe.

Mens deres kritik i stor udstrækning har været principiel og funderet i protestantisk tro om menneskets eksistentielle vilkår, spiller folketingsmedlemmet Martin Henriksen nu ud med et forslag om på tre områder at svække de internationale menneskeretskonventioner i Danmark.

Forslaget er en konsekvens af den kritik, der fra både jurister og menneskeretsforkæmpere er blevet rejst mod den såkaldte »tuneserlov«, og formålet er at »løsne« dansk lovgivnings binding til internationale konventioner og menneskerettigheder.

Tre forslag

Martin Henriksen har udarbejdet forslaget i kraft af sin rolle som ordfører på integrationsområdet.

Martin Henriksen vil løsne Danmark for forpligtelsen af internationale menneskeretskonventioner for at kunne udvise flere kriminelle udlændinge. Foto: Dansk Folkeparti.

Han foreslår for det første, at danske domstole skal se bort fra menneskerettigheder »som forhindrer Danmark i at udvise personer«.

Det vil ifølge forslaget betyde, at domstole skal kunne tilsidesætte hensyn til familiens enhed (Den Europæiske Menneskeretskonvention, artikel 8) og udvise kriminelle af hensyn til »fællesskabet og samfundets sikkerhed«.

Martin Henriksen foreslår for det andet, at regeringen skal skrive til de »relevante internationale organer« om, at den danske stat »forbeholder sig ret til at fravige bestemmelserne i Den Europæiske Menneskeretskonvention og andre konventioner«, hvis en udlænding står i en situation, hvor »vedkommende ikke kan påberåbe sig beskyttelse«.

Martin Henriksen skriver, at Danmark fortsat »anser beskyttelsen af det enkelte individ« som grundlæggende, men at det skal forenes med »den enkelte nations ret til sikre sine borgere imod kriminalitet, terror og lignede aktiviteter«.

Endelig skal regeringen i Dansk Folkepartis forslag for det tredje nedsætte en kommission, der skal udarbejde »et samlet forslag til ændring af relevante internationale konventioner« som hindrer Danmark i at beskytte »egne ordentlige og fredelige borgere«. Det sidste eksemplificeres som »samfundets behov for at udvise kriminelle udlændinge«.

Kommissionen skal nå frem til forslag, som den danske regering kan arbejde for at opnå »enighed med andre lande om en revision af de internationale konventioner«.

Udenrigsministeriet: Konventioner er bindende

Forslaget fra Dansk Folkeparti kan dog vise sig at være et blålys. Dagbladet Information skriver, at både Udenrigsministeriet og kyndige i international ret ikke mener, at det er muligt at tage forbehold over for enkelte dele af de internationale konventioner, når et land har tiltrådt dem.

Det afvises af Martin Henriksen med henvisning til, at Danmark tidligere har haft forbehold over for FN-konventioner forud for tiltræden af dem.

– Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Spørgsmålet er mere, om andre vil være med på det i Folketinget, siger han til Information.

Han udtaler at partiet ikke går ind for afskaffelse af alle menneskerettigheder, men at de »først og fremmest skal beskytte fredelige mennesker«.

Han siger, at retten til rettergang og beskyttelse mod dødsstraf også skal gælde udlændinge, men at »en udlænding, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og som derefter af PET vurderes som en fare for landets sikkerhed, dér synes vi ikke, at der skal være så mange hensyn«.

Kritik erstattes af neutralitet

Dansk Folkepartis forslag fremkommer samtidig med at en ny direktør for Institut for Menneskerettigheder er tiltrådt fra årsskiftet 2008/2009. Det er den tidligere lektor på det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Jonas Christoffersen, der tiltræder stillingen som direktør.

Han er kendt for markant kritik af samme institut under forgængeren Morten Kjærums ledelse. Instituttet har siden regeringsskiftet i 2001 været en torn i øjet på ikke mindst Dansk Folkeparti, der har krævet det nedlagt og kritiseret det for at politisere.

Jonas Christoffersen udtaler i et interview med Weekendavisen den 31. december 2008, at instituttet selv, i det minste delvis, er skyld i hetzen fra Dansk Folkeparti. Det har ganske enkelt ikke opdaget de nye politiske vinde på Christiansborg, mener han.

– Jeg respektere inderligt Dansk Folkepartis standpunkter, siger han og lover en mere regeringsneutral linje for instituttet.

På trods af denne erklæring har han dog efter årsskiftet i kraftige vendinger kritiseret tuneserlovens stramninger for personer på tålt ophold, ikke mindst at Udlændingeservice har fået instruks om at formulere, hvordan loven skal fortolkes.

– Instruksen rejser tvivl om, hvorvidt man vil respektere menneskeretten i praksis, udtalte han tidligere på ugen til Politiken.

National fortolkning af menneskerettigheder

I foråret 2008 forsvarede Jonas Christoffersen en doktordisputats om afvejningsprincipper ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Han gjorde sig ifølge Politiken her til talsmand for, at kontrollen med menneskerettigheder i så høj grad som muligt skal udføres af nationale domstole i stedet for menneskeretsdomstolen i Strasbourg - angiveligt fordi det vil gøre dem mere legitime i befolkningens øjne.

Det er dog en holdning som andre jurister kalder kontroversiel og farlig. Juraprofessor Henning Koch advarer over for Politiken mod »en undervurdering af de politiske kræfters voldsomhed,« hvis menneskerettigheder skal varetages af Højesteret i Danmark.

Han roser dog samtidig doktordisputatsen for at være ikke mindre end fremragende.

Jonas Christoffersen fortæller i Weekendavisen, at han vil arbejde for at udtalelser fra Institut for Menneskerettigheder skal være »krystalklare« og juridisk holdbare. Han mener, at han kan tilføre instituttet »en mere kedsommelig saglighed«.