Facebook redder antikvariat

Måske har du i løbet af det sidste halve år modtaget et opråb med denne intro:

Kære Bogelsker/Nørrebropatriot!
Der er desværre alvorlig fare for, at Blågårds Antikvariat lukker som sådant og bliver til noget andet i en nær fremtid.
Derfor er undertegnede i gang med at sælge folkeanparter, så vi i fællesskab kan bevare antikvariatet, som den kulturinstitution det er og har været på Blågårds Plads i mere end 20 år.

Opråbet kom fra Bønne, der igennem mere end tre år har hjulpet sin ven og tidligere indehaver med arbejdet i Blågårds Antikvariat og nu kan kalde sig bestyrer af Blågårds Antikvariat ApS. I dag er antikvariatet nemlig ikke længere ejet af en enkelt person, men derimod et anpartsselskab bestående af 550 mennesker.

Idéen til at redde antikvariatet fra salg ved at sælge anparter kom fra en af Bønnes venner. I 70’erne brugte man anpartsidéen langt mere end i dag, om end en del mindre bryggerier har taget metoden til sig i de sidste par år. Fidusen ved anpartsselskaber er, at man udelukkende hæfter med sin anpart og ikke sin formue. Hvis antikvariatet for eksempel må lukke, vil alle anpartshavere kun miste det beløb, de har købt en anpart for.

At bevare lokalmiljøet

Bønne startede med at sælge de første anparter i august, og først for nylig lykkedes overtagelsen af antikvariatet endelig. Det skete, da en anonym kvinde valgte at donere et større beløb efter, at hun havde læst Bønnes opråb på Facebook. Den 11. december kunne det fejres med reception og stor fest i Støberiet, medborgerhuset på Blågårds Plads.

Billedet er fra gruppen Kærlighed til litteratur og bøger? – Mæcén søges! Foto: Bønne

Da jeg ugen efter snakker med Bønne, står der stadig mange gaver og musikinstrumenter fremme. Flere kunder siger tillykke, når de kommer ind ad døren. Det virker til, at langt de fleste har hørt om overtagelsen. Men hvorfor er det så vigtigt med et antikvariat på Blågårds Plads?

– For at bevare lokalmiljøet, siger Bønne og forsætter:

– Jeg håber, at et bredt udvalg af butikker får et bredt udvalg af mennesker til at føle sig hjemme i området.

Astrid, som har hjulpet til i antikvariatet i et års tid, uddyber:

– Kroteket (lokalt værtshus, red.), antikvariatet og sådan nogle steder forhindrer Blågårdsgade i at blive et nyt Sankt Hans Torv. Man kan stadig færdes her uden at være smart klædt ud. Det giver plads til forskellighed. Sådan nogle steder repræsenterer det uplanlagte, de har intet koncept, og i den forstand er de fristeder.

Antikvariatets betydning i lokalmiljøet ses også af det store antal mennesker bosiddende i Blågårdsgade, der har valgt at købe en anpart i butikken.

Facebook gjorde udslaget

Da Bønne besluttede sig for at se, om han kunne overtage antikvariatet, startede han med at sende mails ud med opråbet. En måned efter fik han så idéen til at oprette en gruppe på Facebook, og selvom han til at starte med var skeptisk, er det gået over al forventning. Af de 550 anparter er cirka 350 solgt via Facebook.

– Det er Facebook, som gjorde udslaget, fortæller Bønne, der også har fået mange gode kontakter til forskellige projekter ved hjælp af hans Facebookgruppe.

Blandt andet indgår Bønne i et samarbejde med gruppen Budskab fra Græsrødderne, hvor han sælger deres t-shirts i butikken:

– Budskab fra Græsrødderne er et projekt startet af Anisette og Thomas Koppel, vist mest Thomas Koppel. Formålet er at vælte regeringen og særligt at få Danmark ud af Irak. Vi skal til at lave flere ting sammen. Det er en måde at få flere mennesker ind på, siger Bønne.

Han er meget opmærksom på at tiltrække flere mennesker til antikvariatet, hvilket han vil gøre ved at lave forskellige arrangementer som politiske debatter, oplæsninger og koncerter. Samtidig vil han i samarbejde med Støberiet og forhåbentligt også Kroteket og Blågårds Kirke stable arrangementer på benene.

Med en kombination af hårdt arbejde, arrangementer af forskellig art og Facebook som opreklameringsredskab håber Bønne på at kunne klare sig bedre end mange lukningstruede antikvariater. Facebook har hjulpet ham med at sælge anparter, givet ham nye samarbejdspartnere, og nu skal det bruges til at reklamere for antikvariatets arrangementer og nye exceptionelle bogkøb. Der er nemlig intet, som tyder på, at Bønnes 1.300 virale venner er i gang med at hoppe fra hans gruppe på trods af, at det projekt – redningen af antikvariatet – som gruppen blev skabt på, er lykkedes.

Uden at denne artikel skal ende som ren reklame for Facebook, som helt sikkert også har sine dårlige sider, så er det imponerende, hvad man kan opnå ved at indgå i det digitale netværk. Antikvariatet er kommet langt ud over den sorte firkant og har som en over 20 år gammel institution fundet en ny og meget effektiv måde at kommunikere på.