Annonce

18. december 2008 - 11:39

Regioner raser over sygehusplan

Politikerne i Region Midtjylland mener, at enkeltsengsstuerne på regionens sygehuse skal være på 40 kvadratmeter og have eget bad.

Men regeringens ekspertudvalg vil kun lade enestuerne være 33-35 kvadratmeter. Det såkaldte Erik Juhl-udvalg har barberet midtjydernes plan ned fra 21,5 milliarder kroner til højst 7,5 milliarder kroner i den plan for fremtidens sygehusstruktur, der blev afleveret til regeringen i november.

Det har fået regionsrådspolitikerne op af stolene. I en stærkt kritisk udtalelse beskylder de Juhl-udvalgets arbejde for at være så styret af økonomiske overvejelser, at det vil skade både behandling og forskning i hele landets sundhedsvæsen.

– Jeg har svært ved at se det som udtryk for andet end, at ekspertpanelet har været underlagt en bunden opgave i forhold til at få den samlede økonomi til at slå til, og dermed ikke har haft visionerne for fremtidens hospitalsvæsen som det styrende element, siger regionsrådets formand, Bent Hansen (S), som også er formand for Danske Regioner.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce