Annonce

10. december 2008 - 11:56

Amnesty: Terrorlov udhuler menneskerettighederne

Onsdag den 10. december fylder menneskerettighederne 60 år. Samme dag modtager samtlige medlemmer af Folketinget et brev med 18 punkter, hvor der skal rettes op på menneskerettighederne i Danmark.

Afsenderen er Amnesty International. Seks af punkterne handler om kampen mod terror. Ifølge menneskerettighedsorganisationen har Danmark sat sin førerposition over styr, når det gælder menneskerettighederne.

Hvis der skal rettes op, må politikerne: »Respektere retssikkerheden« og »Opretholde forbudet mod tortur og grusom behandling«, lyder to af kravene fra Amnesty.

– Vi er dybt betænkelige ved den måde, regeringen forvalter menneskerettighederne på. Sammen med førende jurister, tidligere PET-chefer og menneskeretseksperter er vi nået til den erkendelse, at det er gået for vidt, siger Amnestys pressechef, Ole Hoff-Lund til Arbejderen.

Han nævner indførslen af terrorlovene og stramningerne af udlændingelovgivningen, som eksempler på, at menneskerettighederne må fejre fødselsdag under pres.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce