Klimakampen går op ad bakke

Klima- og miljøforbedringer kan være meget gode, men hvis det betyder at der skal betales mere i skat for at få slebet Danmarks grønne profil, siger et lille flertal af danskerne nej tak. Ifølge en vælgerundersøgelse foretaget af meningsmålingsinstituttet Zapera for Ugebrevet Mandag Morgen, siger 45 procent nej til lægge flere skattekroner i klima og miljø, mens 43 procent siger ja.

Og selvom statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er sprunget ud som grøn frontkæmper, er modstanden i hans politiske bagland størst. Således siger omkring 60 procent af Venstres vælgere nej tak til højere skatter for miljøets og klimaets skyld.

Når det gælder regeringens planer om at styrke infrastruktur, kollektiv trafik og kloaknet, er modstanden endnu større. Her siger 60 procent af vælgerne nej til at betale mere i skat for at forbedre den kollektive trafik, busser og jernbaner.

Bag røgen er himlen altid blå. Et flertal af danskerne tror ikke på at drivhuseffekten er så slem, og endnu færre vil betale skat til klimaforbedringer.

Til gengæld er et stort flertal parat til at betale mere, når det gælder sundhed og ældrepleje. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, der er lektor ved Københavns Universitet, handler det om, at befolkningen hellere vil betale til konkrete kernevelfærdsydelser, der påvirker deres dagligdag, end til abstrakte, værdipolitiske spørgsmål, der først får virkning om flere år ud i fremtiden.

Fogh får skylden

Men der er muligvis også en anden forklaring: Folk tror simpelthen ikke på, at det den påståede drivhuseffekt er så slem.

En rundspørge fra analyseinstituttet Synovate Vilstrup viser nemlig, at næsten 40 procent af danskerne henviser til naturgivne svingninger eller svarer »ved ikke« på spørgsmålet om, hvad klimaændringerne skyldes. Det på trods af, at mere end 2.000 forskere i FN’s Klimapanel og talrige toppolitikere er enige om, at den globale opvarmning primært er en følge af menneskets udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Det skriver Politiken.

Resultatet overrasker Ove Kaj Pedersen, der er professor i statskundskab på Copenhagen Business School.

– Men det karakteristiske ved klimaændringer er jo netop, at det er umuligt at bevise på en 100 procent overbevisende måde, hvad de skyldes. Og så bliver ens konklusioner om dem i vidt omfang styret af ens holdninger, siger han til Politiken.

Professoren er imidlertid ikke i tvivl om, at en stor del af skylden for befolkningens skepsis ligger hos statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han har i årevis afvist klimaeksperternes advarsler som bl.a. »smagsdommeri« – men indtager nu den stik modsatte holdning.

– Men selv om Fogh er ret ihærdig – og især var det i sin grønne tale på Venstres landsmøde – fremprovokerer det skepsis, når man på få år vender på en tallerken, påpeger Ove Kaj Pedersen.

Den vurdering er lektor i politologi Johannes Andersen fra Aalborg Universitet enig i:

– Folk synes formentlig, at Foghs kovending virker mere som politisk taktik end som anerkendelse af videnskaben, siger han til Politiken.

DONG bygger kæmpe kulkraftværk

Og måske har befolkningens skepsis også noget at gøre med den inkonsekvente praksis, som regeringen lægger for dagen på klimaområdet. Samtidig med at Anders Fogh Rasmussen erklærer, at målet er et Danmark fri for fossile brændstoffer, fortsætter det statsejede energiselskab DONG Energy med at opføre nye kulkraftværker.

Senest er selskabet gået i gang med at bygge et gigantisk kulkraftværk i Skotland, der efter planen skal producere strøm svarende til behovet i to millioner husstande.

– Det er pinligt, at værterne for klimatopmødet ejer et selskab, der forlænger levetiden for det kul, man vil af med. Det forsinker omstillingen til den vedvarende energi, man ønsker. For hvert kulkraftværk, der opføres, stiger presset på regeringerne for at beskytte de langsigtede investeringer mod miljøindgreb, siger klimaprogramleder i Verdensnaturfonden John Nordbo til epn.dk.

Og klimatalsmand i Greenpeace Norden, Tarjei Haaland, er enig:

– Hvordan skal vi forklare kineserne, at de skal holde sig fra kul, når vores eget statsejede selskab fortsætter med at bruge brændslet i stor stil.

Ifølge DONG Energy er det imidlertid et spørgsmål om at balancere mellem forsyningssikkerhed og klimaudfordring.

I en pressemeddelelse gør selskabet opmærksom på, at Tyskland og Storbritannien har et meget stort antal gamle, udslidte og ineffektive kraft- og atomværker, som skal erstattes inden for få år.

»Et kraftværk bygget af DONG Energy kan være med til at sikre energiproduktionen og samtidigt reducere den samlede udledning af CO2 i Europa. Det, synes vi, er sund fornuft«, skriver energiselskabet.

Udover værket i værket i Glasgow har DONG Energy planer om at opføre et 1.600 MW højeffektivt multibrændselskraftværk i Greifswald i Nordtyskland samt endnu et i nærheden af Emden ved den tyske vestkyst.