En kværulants kvababbelser

Jeg diskuterer sexarbejde ovre på feministens blog. Det er afgjort min yndlingsmåde at debattere emnet på. At have nogle udtalelser, man kan kommentere og argumentere for og imod, og tid til at overveje og formulere min egen holdning. En dialog og nogle udgangspunkter.

Jeg bemærker det, fordi jeg lige nu er ved at skide grønne grise over at skulle holde et oplæg på en konference om sexarbejde i næste uge. At snakke om min holdning til sexarbejde, bare sådan ud i det blå, synes jeg er sindssygt svært. Det er også derfor, jeg endnu ikke rigtigt er kommet med et ordentligt indlæg om det her på bloggen. Jeg har flere gange forsøgt at sammenfatte min holdning, men jeg kegler helt ud hver gang. Der er så mange aspekter og indvendinger og nuancer, og jeg vil gerne have dem alle sammen med, fordi emnet betyder så meget for mig, og jeg vil gerne repræsentere det ordentligt. Og så bliver det noget rod.

Også fordi jeg tit føler mig lidt som en lus mellem to negle. Når jeg diskuterer med ”pro-sexarbejds-fløjen” repræsenterer jeg jo gerne feminismen og venstrefløjen. Og begge dele er, af gode og mindre gode grunde, ofte temmelig uglesete på de kanter. Når jeg så diskuterer med mit venstreorienterede og/eller feministiske bagland, havner jeg nogle gange i rollen som den onde selv, der bare synes det er vildt fedt at lade fattige småpiger blive udnyttet af store, behårede mandschauvinister. Øh. Det synes jeg ikke, det er.

Men altså. Det er selvfølgelig en ret interessant position at have. Men det gør mig altid nærmest skizofren, når jeg skal forsøge at sammenfatte, hvad jeg mener, fordi jeg hele tiden forsøger at tale i to retninger samtidig.

Og nu har jeg gjort det igen: Forfattet et helt blog-indlæg, hvor jeg taler om at tale om sexarbejde – uden at tale om sexarbejde. Det vil jeg så gøre på tirsdag. Og så kan jeg jo love at smide oplægget op her på bloggen bagefter.

Sådan – en cliff-hanger! Og jer, der ikke kan vente, I bør selvfølgelig skynde jer at melde jer til konferencen. Jeg tror, den ku’ gå hen og blive ret interessant.