Spanske studerende protesterer mod EU’s universitetspolitik

Torsdag den 20. november var titusindvis af studerende samlet på pladsen foran Barcelonas historiske universitetsbygning. Anført af konfrontationslystne unge studerende forsøgte man at marchere ned ad byens berømte turiststrøg »Las Ramblas«, men blev som forventet stoppet af politiet.

En anden rute blev valgt, og da demonstranterne nåede tilbage til universitet, stormede tretusind studerende stedet inklusiv rektors kontor. Politiet og universitetsledelsen blev taget med paraderne nede.

Her onsdag den 26. november er besættelsen gået ind i sit sjette døgn. Imens udføres der besættelser og aktioner andre steder i Spanien, bl.a. i Valencia og Sevilla.

Bologna-direktiv er angreb på de offentlige universiteter

De studerendes protester er rettet mod EU’s Bologna-direktiv for videregående uddannelse. Det officielle formål med direktivet, der blev underskrevet af EU’s forskningsministre i Bologna i 1999, er at skabe en harmoniseret og effektiv sektor for videregående uddannelse i EU.

Studerende har besat universitetet i Barcelona i protest mod Bologna-direktivet, som EU vedtog i 1999

Men står det til den spanske studenterbevægelse, kan der ikke blive tale om at gå videre med implementeringen af planen, før de studerende og de ansatte er blevet hørt. Konkret kræver studenterorganisationerne en offentlig debat om direktivet og en afstemning på alle videregående uddannelsesinstitutioner, hvor studerende, forskere og ansatte får lov at afgøre om Bologna-direktivet skal implementeres på deres arbejdsplads

I mange spanske studerendes øjne er Bologna-direktivet, som er blevet implementeret i Danmark uden nævneværdig modstand fra danske studerende og forskere, et neoliberalt angreb. Både på universitets frihed fra markedet og på deres vilkår som studerende.

Som konkret eksempel på den første tendens kan nævnes, at faget kunsthistorie står til at forsvinde som selvstændigt fag på universitet i Barcelona fra næste år, da dets kommercielle nytteværdi er for lav.

Frygter privatisering

Ændringer som disse har ledt studenterbevægelsen til at frygte, at Bologna-direktivet i virkeligheden er forstadiet til en gennemgribende privatisering af universitetssektoren.

Samtidig er mange studerende vrede over, at brugerbetalingen kommer til at stige kraftigt som følge af overgangen til den EU-harmoniserede studiestruktur. Blandt andet udstrækkes master-uddannelserne, som spanske studerende selv betaler for, fra 1 til 2 års varighed.

De studerende i hovedbygningen har ikke tænkt sig at forlade barrikaderne, før rektor har indkaldt alle sine medrektorer, samt repræsentanter for regeringen til en tv-debat, samt udskrevet en afstemning om Bologna-direktivet.

Samtidig kræver de, at 31 udsmidningstruede aktivister fra søsteruniversitetet UAB, der er anklaget for hærværk ved en tidligere demonstration, får lov til at blive på universitetet.

Rydningsaktion vil ikke se godt ud

Da denne tidligere demonstration, der fandt den 4. marts, blev opløst af politiet, var det første gang, at politistyrker trængte ind på et catalansk universitet siden Franco-dikaturets ophør i 1976. Situationen i Barcelona kompliceres af, at universitetet netop har fået en ny rektor, der tiltræder på torsdag den 27. november.

Det er uvist om hans første handling bliver at bede politiet om at rydde besættelsen. Men sikkert er det, at en storstilet politiindsats mod hundredevis af ikke-voldelige universitetsaktivister midt i Barcelonans historiske bydel, kendt for sin anti-autoritære fortid, ikke vil se godt ud i medierne.