Colombia: Minga når Bogotá

[Bogota] I weekenden den 22-23. november kulminerede 42 dages og mere end 500 km march i Colombias hovedstad, Bogota. De utallige grupper af oprindelige folk sagde med demonstrationen »nu er det nok« til vold og fordrivelser, og de fremlagde krav om respekt for deres rettigheder.

Opbakningen fra nationale og internationale organisationer var stor, men præsident Uribe afslog at mødes med de oprindelige folk.

Foran folkemasserne på Bolivarpladsen i Bogota lagde en af de oprindelige folks repræsentanter, Ezequiel Vitonás, ud med at forklare, hvad der ligger i ordet Minga, som bevægelsen kaldes.

– En Minga er et redskab og en mekanisme, der stammer fra vores forfædre. En Minga er, når et samfund samler sig for at opnå et fælles mål, sagde han.

Minga-demonstrationen nåede Bogotá efter 42 dages march. Foto: Cecilie/International Peace Observarory.

På den sidste bid af deres imponerende march havde adskillige sociale organisationer sluttet sig til de oprindelige folk. Så side om side med de forskellige syngende og dansende stammer gik grupper af studerende, fagforeningsfolk, menneskerettighedsorganisationer og internationale.

Alle, der kunne stå inden for det fælles mål, blev budt velkommen i processen af Feliciano Valencia, fra det regionale råd for oprindelige folk i Cauca, CRIC:

– Denne Minga foreslår, at vi arbejder sammen! Så vi en dag, ikke så langt ude i fremtiden, vil skabe strukturelle forandringer i dette land. Vi fortjener det og vi er nød til at gøre os denne anstrengelse, sagde han.

Nej til forfølgelse og fordrivelse

Bevægelsens mål, som kredser om respekten for livet og retten til jorden, maner først og fremmest til opretholdelse af de allerede eksisterende aftaler, de internationale konventioner og den nationale forfatning.

Derudover afviser de oprindelige folk frihandelsaftalerne, der tilsidesætter lokalbefolkningens ret til jorden til fordel for firmaernes adgang til naturressourcerne, og de afviser regeringens aktuelle sikkerhedspolitik, der spreder vold frem for fred.

Statens sikkerhedspolitik, hvis officielle formål er at bekæmpe oprørsbevægelsen FARC, går hårdt ud over de oprindelige folk, som udsættes for mistillid og falske anklager om forbindelser til oprørerne, når de organiserer sig og kræver deres rettigheder.

Den nationale organisation for oprindelige folk i Colombia, ONIC, fortæller, at 70 personer fra forskellige stammer er blevet myrdet i 2008, størstedelen dræbt af Colombias væbnede styrker.

Amnesty International udtrykker ligeledes bekymring over de oprindelige folks forhold i deres seneste rapport:

»Sammen med bønderne er de oprindelige folk og afrocolombianerne blandt de grupper, der er mest berørt af konflikten. For eksempel er de i størst fare for at blive fordrevet. Denne situation skyldes, at de ofte befinder sig i zoner med intensiv militær aktivitet og høj biodiversitet, samt rigdom af mineraler og olie. Særligt udsatte er de, der befinder sig i zoner, som er udvalgt til at gennemføre store økonomiske projekter, som olie- og mineraludvinding, landbrugsindustri eller vandenergi. Den prekære situation for disse samfund forværres af en dybt rodfæstet marginalisering og diskrimination,« skriver Amnesty i rapporten.

Mingaen lever videre

De oprindelige folk havde mødtes med præsidenten tidligere på marchen og præsenteret deres krav, men mødet gav ingen aftale. Nu forventede de oprindelige folk fremskridt i forhandlingerne, men præsidenten havde ikke tid til at mødes med dem og nøjedes med at sendte sine ministre.

Endnu engang manglede de konkrete resultater, men alligevel udtrykte repræsentanter for de oprindelige folk tilfredshed efter mødet.

– Vores intention var at udvikle og fortsætte debatten, hvor den sluttede i Maria del Cauca med præsidenten. Nu har vi mødtes med ministrene for første gang i historien, siddende i over 12 timer med 13 ministre. Dette er en historisk sejr, sagde Daniel Piñacué fra de regionale råd for oprindelige folk i Cauca, CRIC, efter mødet.

På det nationale universitet, hvor de oprindelige folk var indkvarteret, forklarede en anden repræsentant, Feliciano Valencia, til fredsaktivister fra International Peace Observarory, IPO, at de oprindelige folk ville vende hjem til deres huse og deres jorde med stolthed og værdighed.

Hvis præsidenten ikke ville mødes med de oprindelige folk, ville de ikke slås for det, for de er fredelige og tålmodige folk, forklarede han.

– Nu har de oprindelige folk mødt national og international opbakning og frem for alt vist styrke.