Forskere dumper universitetslov

Forskningsvilkårene er blevet forringet efter universitetsloven fra 2003. Det mener seks ud af ti forskere i en undersøgelse, som Magisterbladet, fagforeningsbladet for Dansk Magisterforening, har foretaget blandt 400 lektorer og professorer i landet.

Utilfredsheden er ikke kun baseret på diffuse holdning, en tredjedel af forskerne siger i undersøgelsen, at universitetsloven har påvirket deres forskningsfrihed negativt – og en tredjedel af forskerne, at institutionernes forskningsstrategi har hindret dem i at forske i selvvalgte emner.

Kritikken af universitetsloven, der skal evalueres næste år, retter sig mod ledelsesstrukturen på universiteterne – men også mod den voksende afhængighed af ekstern finansiering af forskningen, der ikke er en direkte følge af universitetsloven.

Begge dele har svækket forskningsfriheden, mener universitetsforskerne.

»Den nye universitetslov har gjort universiteterne til en forretning. Vi mister vores faglige identitet og bliver i stedet handlende i en bizar verden, hvor alle kæmper om pengene. Vi skal knokle for at få mulighed for at finansiere det arbejde, vi er uddannede og ansat til,« kommenterer en forsker i undersøgelsen.

Universitetsloven og kravet om ekstern finansiering har forringet vilkårerne for fri forskning, mener de danske universitetsforskere.

Hierarkisk struktur

Kritikken af ledelsesstrukturen retter sig især mod, at institutlederne har fået mere magt. Loven fastslår ganske vist, at den værner om forskningsfrihed, men det er en sandhed med modifikationer, siger Nils Bredsdorff, der er ekspert i forvaltningsvidenskab ved Roskilde Universitet i Magisterbladet. Forvaltningen af friheden er nemlig gledet væk fra forskerne og overladt til institutbestyrerne.

– Der er skabt en fuldstændig enevældig magt, der åbner op for en ladeport af misbrugsmuligheder. Nepotisme, karriereinteresser, ambitioner om at blive en god administrator eller at bygge et stort og fint institut kan blive det, der prioriterer forskningen, fordi disse hensyn eller interesser ingen forskningsmæssig relevans har. Og dertil har du en fuldstændig enevældig magt, siger han.

»Den største ændring, jeg oplever, er, at vi har fået en mere hierarkisk opbygning, der gør adgangen til ledelsen mere besværlig, og som desværre har fået den virkning, at vi ikke længere har nogen rigtig indflydelse på, hvordan instituttet skal udvikle sig«, skriver en forsker i undersøgelsen.

Selv om enkelte giver udtryk for at have fået bedre ledelser, mener andre at de er blevet hindret i at udfolde deres forskning.

»Efter den nye ledelsesstruktur har min nærmeste leder flere gang forsøgt at få mig til ændre min forskning«, skriver en forsker.

Godt hver tiende forsker giver i undersøgelsen udtryk for, at de har måttet opgive forskningsprojekter, fordi ledelsen ikke har villet støtte dem.

Afhængig af ekstern finansiering

Forskernes utilfredshed retter sig dog ikke mindst mod den øgede politiske og strategiske styring af forskningen. To tredjedele af forskerne siger i undersøgelsen, at økonomi inden for det sidste år har begrænset deres muligheder for at forske i selvvalgte emner.

»Den nye universitetslov har aflivet arbejdsglæden og skabt et dårligere og hårdt fagligt miljø, hvor det er de hurtige og dygtige markedsførende forskere, som bliver prioritetet, og hvor det er den forudsigelige forskning, der får støtte«, siger en forsker i undersøgelsen.

»Den største hindring for den frie forskning er den politisk betingede begrænsning af de forskningsemner, som man overhovedet kan gøre sig håb om at få ekstern støtte til, og den selvcensur, som er resultatet«, lyder en kommentar, som Magisterbladet betegner som »typisk«.

»Halvdelen af min løn er eksternt finansieret. Godt nok er mine forskningsopgaver ’selvvalgte’, men det betyder , at jeg søger midler der, hvor chancerne er store for at få penge, og ikke at jeg forsker i det, som jeg finder væsentligt«, skriver en anden.