Annonce

20. november 2008 - 12:38

Børnehave skal reklamere for Velux vinduer

Når det danske vinduesfirma Velux skal lokke nye kunder til, kan de snart tage dem med på rundvisning i en af Hørsholm Kommunes børnehaver.

Velux leverer en stor del af byggematerialerne til institutionen, som kommunen vil opføre til næste år, og det giver koncernen ret til at bruge kommunens ejendom i sin markedsføring.

– Med byggematerialerne fra Velux får kommunen mulighed for at bygge en grøn, ressourcebesparende institution. Som modydelse får Velux ret til at fremvise den i deres markedsføring, siger Lars Christensen, formand for BUPL Nordsjælland.

Byggefirmaet betaler samtidig for 20 ekstra institutionspladser, som deres ansatte får fortrinsret til.

Hørsholm er ikke den eneste kommune, som inddrager private firmaer i børnepasningen.

Siden Folketinget for to år siden vedtog en lov, der giver kommunerne lov til bruge deres bygninger som reklameplads for private firmaer, er antallet af reklamebetalte legepladser og skoler steget støt.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce