Venstrefløjen svinger klimakniven

Enhedslisten giver ikke meget for regeringens nye grønne profil. Straks efter statsminister Anders Fogh Rasmussens opsigtsvækkende kursskifte på klimaområdet, huggede både SF og Enhedslisten til med en stribe konkrete forslag til miljøforbedringer.

Men indtil videre har statsministerens visionære tale ikke udmøntet sig i konkrete handlinger. Da Folketinget tirsdag skulle behandle forslag fra Enhedslisten om at iværksætte en redningsplan for busdriften i Danmark og et forslag om at give kommunerne bedre muligheder for at investere i energirenoveringer, var regeringens reaktion en blank afvisning.

– VKO er stadig fodslæbende, når det handler om konkret handling for at løse klimaproblemerne, siger Per Clausen, miljø- og energiordfører for Enhedslisten, i en pressemeddelelse.

Ifølge Per Clausen viste debatten i Folketinget, at der »stadig er en afgrund mellem regeringens og oppositionens reelle vilje til at løse klimaproblemerne«.

Regeringen gør slet ikke nok for at leve op til sin nye grønne profil, mener bl.a. SF og Enhedslisten. Senest har Storbritannien overhalet Danmark, når det gælder udbyttet af vindenergi. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– Derfor opfordrer Enhedslisten oppositionen til at gå sammen om at fremlægge en række konkrete forslag, der både kan løse klimaproblemerne medvirke til at skabe øget beskæftigelse som et svar på den finansielle krise og den stigende arbejdsløshed, der kan blive konsekvensen af denne, siger Per Clausen.

21 milliarder på troværdighedskontoen

Og Enhedslisten lader det ikke blive ved de fremadrettede forslag. Regeringen har nemlig bare at hoste op med alle de penge, som VKO har skåret på miljø- og klimaområdet fra januar 2002 til 2005.

Det drejer sig ifølge beregninger fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om 21 milliarder kroner, og når statsministeren nu indrømmer, at disse besparelser var en fejltagelse, bør han hurtigst muligt betale denne »gæld« tilbage, mener partiet.

– Når der foreligger beregninger af, hvor meget regeringen år for år har beskåret på klima- og miljøområdet, mener vi, at regeringen skal starte med at betale denne regning for at rette op på sin troværdighedskonto, siger Per Clausen.

Ifølge Per Clausen var de mange penge øremærket til bl.a. miljøbeskyttelse, kollektiv transport, teknologiudvikling og energiinvesteringer, der skulle bidrage til et bedre miljø og til at afhjælpe klimakrisen. De massive nedskæringer har bl.a. betydet, at Danmark er sakket bagud på solcelleområdet og når det kommer til bæredygtigt byggeri, og senest har Storbritannien meddelt, at Danmark er overhalet, når det gælder udbyttet af vindenergi:

– Danmark var engang foregangslandet, men det er de ikke længere, pralede den britiske energiminister, Mike O’Brien, for nyligt ifølge dagbladet Information.

Finanslov skærer i miljøforskning

Heller ikke i SF er begejstringen over regeringens nye grønne image overvældende. Under overskriften »Sort finanslov skaber ingen grøn revolution« erklærer partiets fødevareordfører, Kristen Touborg, at der er »lang vej igen, før Fogh kan iklæde sig den grønne førertrøje«.

– Det kræver nemlig meget mere grøn energi, end det regeringen har gang i i øjeblikket, hvis statsministerens nye grønne ambitioner skal kunne begå sig i virkelighedens verden, siger Kristen Touborg i en pressemeddelelse.

Han peger på, at regeringen i finansloven for 2009 netop har skåret kraftigt ned på innovationsloven og CO2-tilbageførslerne, hvilket vil gå ud over forskning i bl.a. miljø- og klimavenlige fødevarer. Derudover vil regeringen fra 2010 hvert år spare 30 mio. kr. på innovationsloven, der giver tilskud til de små og mellemstore virksomheders nye projekter, 40 mio. kr. på den regulære fødevareforskning, og 43 mio. kr. fra den såkaldte »promilleafgiftsfond«, oplyser Kristen Touborg.

– Derfor er jeg altså bare nødt til at spørge fødevareminister Eva Kjer Hansen om, hvordan hun kan garantere – forbrugerne – klimavenlige fødevarer af højeste kvalitet på en opskrift fra en sort finanslov, hvor regeringen lige har skåret i støtten til forskning i bl.a. miljø- og klimavenlige fødevarer?

Klimaforslag fra energibranchen

Det er dog ikke kun oppositionen, der kommer med forslag til konkrete klimatiltag. Den netop overståede Energy Camp 08 har med deltagelse af 48 erhvervsfolk, forskere, økonomer, idemagere og designere fra energibranchen formuleret en række konkrete forslag til reduktion af CO2 fra transport, boligen, virksomheder og i landbruget.

Ifølge deltagerne i den 30 timer lange tænketank kan landbrugets udledning af CO2 halveres ved at gødning fra husdyr udnyttes målrettet gennem oprettelse af produktionszoner i det åbne landskab.

– Her skal intelligente bioenergianlæg producere biogas til opvarmning af boligområder, biobrændstof til transport, biomasse til kraftværker og naturfiber til industrien, siger Jens Astrup, energichef i Landbrugsraadet.

Landbruget står for cirka 17 pct. af Danmarks udslip af CO2.

Når det gælder de private boligejeres CO2-udslip, er ambitionerne knap så høje. Her skal udslippet reduceres med 30 procent inden 2020, bl.a. ved at energimærke boligannoncerne på samme måde, som man f.eks. mærker hvidevarer, fortæller Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRF Kredit. Og incitamentet skal ikke være almindelig bekymring for verdens tilstand, men »en bedre bolig samt økonomiske besparelser for ejeren«.

Alt i alt vil tænketanken Energy Camp 08 sænke danskernes samlede CO2-udslip med 20 procent inden år 2020, hvilket svarer præcis til det mål for reduktion af Europas samlede udledning, som EU har sat.