Bolivia: Massedemonstration fik hovedkrav opfyldt

Den 13. oktober lød startskuddet til atter en indiansk march for retfærdighed. Et farverigt optog med banner, indianske flag og traditionel musik har gennem en uge bevæget sig gennem Bolivia med retning mod landets hovedstad La Paz, hvor den ankom mandag den 21. oktober.

Fra alle egne af det enorme Andes-land - hvis tropiske regnskove og sneklædte bjerge dækker et område på mere end 20 gange Danmarks areal - har forskellige grupper løbende sluttet sig til hovedmarchen, som ved sin ankomst til La Paz strakte sig over 25 kilometer.

De mange tusinde demonstrerende lammede trafikken i den i forvejen kaotiske hovedstad, mens optoget, anført af landets præsident Evo Morales, snoede sig ned af bjergskråningerne mod hovedstadens centrum og præsidentpaladset, der var marchens endemål.

Målet med den historiske march var at vise oppositionen folkets opbakning til landets leder og kræve, at parlamentet udskriver folkeafstemning om landets nye forfatning, der er hjørnestenen i Evo Morales reformprojekt.

Den indianske march for retfærdighed på vej mod hovedstaden La Paz. Foto: Toke Nyborg/Ibis.

De demonstrerende havde forberedt en længere »belejring« af parlamentet for at lægge pres på oppositionen og sikre en godkendelse af den nye forfatning, men de skulle ikke vente længe.

Til stor glæde for de mange tusinde på pladsen foran præsidentpaladset kunne Evo Morales bekendtgøre at det endelig er lykkedes parlamentet, at blive enige om indholdet af en ny forfatning. Med to tredjedels flertal blev det vedtaget at sende landets nye forfatning til folkeafstemning den 25. januar 2009:

Det er en historisk sej for Bolivia, for landets fattige, for vore indianske brødre og søstre - det er det vi har kæmpet for så længe, sagde en bevæget Adolfo Chávez, præsident for den indianske paraplyorganisation CIDOB, der repræsenterer 34 indianske folk i Bolivias tropiske lavland.
–
Han tilføjede, at kampen for en ny grundlov til tider har været lige så lang og sej som de mange hundrede kilometers march fra Bolivias lavland til landets hovedstad i de kolde Andes-bjerge.

En mangeårig kamp for social retfærdighed

Den indianske bevægelse - der kæmper for at give indianske folk større selvstyre, indflydelse og anerkendelse som kultur og folk – har været de første og mest ihærdige til at kræve en ny forfatning.

I 2004 dannede Bolivias to største indianske paraplyorganisationer, der sammen repræsenterer landets 36 indianske folk, en national kommission med det erklærede mål at overbevise staten om nødvendigheden af at etablere en grundlovgivende forsamling.

Efter pres fra Bolivias civilsamfund, og især de indianske organisationer, nedsatte Evo Morales i 2006 en grundlovgivende forsamling bestående af repræsentanter fra landets forskellige sociale og etniske gruppe og politiske partier for at gøre op med Bolivias ekstreme skæve jord- og indtægtsfordeling, sikre landets kulturelle mangfoldighed og bryde med den økonomiske elites magtmonopol, som i generationer har forhindret en reel udvikling af det fattige Andes-land.

Den nye forfatning styrker oprindelige folks rettigheder på mange områder. Især anerkendelsen af Bolivia som en plurinational stat, er ifølge David Choqueticlla, national koordinator for Ibis i Bolivia, et vigtigt skridt for de indianske folk:

– En plurinational stat sikrer Bolivias mange nationers ret til territorium, selvstyre, tosproget undervisning og giver de indianske territorier mulighed for at implementere deres egne indianske juridiske systemer, forklarer han.

Bolivias nye forfatning har. siden den i december blev godkendt af den grundlovgivende forsamling, skabt alvorlige spændinger i det fattige Andes-land, hvis økonomiske elite opfatter Evo Morales socialistiske linje som en trussel mod deres økonomiske og politiske privilegier.

Oppositionen har siden Morales kom til magten kæmpet indædt imod Bolivias første indianske præsident og hans krav om sociale forandringer. I september i år endte de politiske spændinger i en blodig konflikt, der kostede 18 mennesker livet.

Konflikten tvang de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet, og efter en måneds hårde forhandlinger forelå resultatet i form af enighed om indholdet af landets nye forfatning - til stor glæde for landets oprindelige folk.

Skår i glæden

Samme dag, som der skal stemmes om den nye grundlov, har parlamentet vedtaget at, befolkningen skal afgøre om enkeltpersoner i fremtiden højest må eje 5.000 eller 10.000 hektarer uopdyrket jord.

Men på faldrebet lykkedes det oppositionspartiet, PODEMOS, at få indskrevet en klausul i den nye forfatning, hvoraf det fremgår, at begrænsningen af jordarealers størrelse, kun skal virke fremadrettede, og altså ikke kommer til at gælde for eksisterende godsejere.

Bolivia er fortsat det mest ulige samfund i Latinamerika og lige præcis respekten for privat ejendomsret og adgang til jord har længe været stridens kerne. I en undersøgelse fra 2006, der blev fortaget af den katolske kirke i Bolivia, sidder 50.000 familier på 90 procent af landbrugsjorden i det fattige sydamerikanske land, der tæller en befolkning på godt ni millioner.

For regeringen har det været et erklæret mål, at gøre op med Bolivias ekstrem skæve jordfordeling, ligesom det for landets ultra-rige godsejere har været afgørende at bevare deres enorme jordbesiddelser.

Regeringens indrømmelser er ifølge David Choqueticlla, et tilbageskridt for oprindelige folk og fattige og jordløse bønder:

– En omfordeling af jorden er en forudsætning for konsolideringen af indianske territorier – kampen om jord og territorier vil forsætte, men det bliver fremover en juridisk kamp, for både godsejere og oprindelige folk har ret til jorden – det er derfor vigtigt forsat at styrke de indianske organisationer, så de kan kræve deres territoriale rettigheder, forklarer han.

Forklaringen på, hvorfor regeringen har gjort indrømmelser på et så markant område som jordfordeling, mener David Choqueticlla skal findes i landets nuværende politiske situation:

– Medierne er ikke helt ved siden af, når de taler om, at Bolivia bevæger sig på randen af en borgerkrig. Oppositionen har trænet og bevæbnet paramilitære grupper, og resultatet så vi i september [med massakren på 18 indianske bønder, red.]. Middelklassen ønsker fred, og optrappes den voldelige konflikt igen er der stor sandsynlighed for at middelklassen vender regeringen ryggen - derfor har den været nødt til at forhandle, forklarer Choqueticlla.

Regeringen har to gange før udskrevet folkeafstemning om den nye grundlov udenom landets parlament. Begge gange er folkeafstemningerne blevet annulleret med henvisning til, at en folkeafstemning om landets nye grundlov skal vedtages med to tredjedels flertal i parlamentet.

Det er nu endelig lykkedes og med folkelig og parlamentarisk opbakning tyder alt på, at det fattige Andes-land vil få en ny grundlov, som vil give landet de politiske og juridiske rammer, der er nødvendige for at skabe sociale ændringer i det ekstrem fattige land.

Foto: Toke Nyborg/Ibis.