Annonce

14. oktober 2008 - 23:57

Irakiske dødspatruljer massemyrder homoer

Sidst i september rendte heldet ud for 27-årige Bashar. Mens han sad i en frisørsalon, bremsede en bil op uden for og fire maskerede mænd sprang ud og trængte ind i salonen. Frisøren og de øvrige kunder blev beordret til at træde til side, hvorefter attentatmændene tømte deres maskinpistoler i Bashars krop.

Bashar – hvis efternavn tilbageholdes af hensyn til hans families sikkerhed – er dermed de 17. ledende medlem af den irakiske LGBT-undergrund, der myrdes, siden en religiøs kampagne for »seksuel udrensning« blev sat i gang i oktober 2005. Ifølge de irakiske LBGT-aktivister blev denne »død over alle homoer«-fatwa udstedt af de irakiske shiitters åndelige leder stor-ayatollah Ali al-Sistani.

I alt har LBGT-undergrunden været i stand til at dokumentere 487 direkte mord begået af dødspatruljer på bøsser, lesbiske og transpersoner, men det menes at være toppen af isbjerget, da mulighederne for at undersøge og dokumentere den slags er særdeles vanskeligt i det ultra-homofobiske og borgerkrigshærgede land.

Hårdt slag mod LBGT-miljøets sikkerhed

Mordet på den kunststuderende Basha er et hårdt slag for den irakiske LBGT-undergrund, siger Ali Hili, en 35- årig irakisk eksil-bøsse, der er koordinator og medstifter af organisationen Iraqi LGBT.

Organisationen har medlemmer over hele Irak, driver en række »sikre huse« for dem, der har fået trusler af de fundamentalistiske dødspatruljer, og dokumenterer det stigende antal attentater mod bøsser, lesbiske og transpersoner i Irak.

Ifølge Ali Hili stod Basha for organisationens økonomi, blandt andet de pengeoverførsler fra udlandet, der muliggør driften af de sikre huse.

– Omkring en uge før han blev myrdet, fortalte Basha, at han var meget bange på sine egne og sin families vegne, fordi han havde modtaget dødstrusler. Han var eneforsørger for sine fire søstre og alvorligt handicappede mor, der hverken kan tale eller gå. Efter mordet er de flygtet tilbage til deres hjemby Mosul, siger Ali Hili til hjemmesiden gaycitynews.com.

JPEG - 176.6 kb
En gruppe mænd mistænkt for at være homoseksuelle blev skudt ned på åben gade af Badr-militsen den 20. marts 2006 i byen Ramadi. Foto: ukgaynews.org

Dødstruslerne kom angiveligt efter et interview med Basha til det australske homomagasin DNA. Han optrådte under falsk navn, men blev genkendt på et billede, som han ifølge magasinet selv havde godkendt brugen af.

Hans kammerater mener, at et eksemplar af magasinet har fundet frem til det irakiske indenrigsministerium og videregivet til dødspatruljer fra det tidligere Badr Korps. LBGT-aktivisterne kan ikke dokumentere deres mistanke, men sidste år blev Badr Korpset, den rabiate militære gren af Det Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak – som er den shiittiske politiske gruppe med ayatollah Ali al-Sistani i spidsen – integreret under Indenrigsministeriet. Ifølge aktivisterne opererer dødspatruljerne nu med fuld opbakning fra politiet og med Indenrigsministeriets tekniske og efterretningsmæssige ressourcer til sin rådighed.

Amerikansk officer: »Du er en sygdom«

Ifølge interviewet med Basha i DNA er det langt fra noget nyt, at islamiske fundamentalister truer, torturerer og myrder homoer og transpersoner. Og det er ikke blevet bedre af, at amerikanerne er rykket ind i Irak.

Da Basha således i 2003 fik arbejde som tolk for de amerikanske styrker blev han og hans homoven jævnligt svinet til af de soldater, der efter eget udsagn var kommet for at befri dem. Da det på et tidspunkt var blevet for meget, gik han til lederen af det amerikanske kompagni, der havde hyret ham som tolk for at klage over behandlingen, men det fik han ikke meget ud af:

Iraqi LGBT overlever i øjeblikket på donationer fra den hollandske menneskerettighedsfond HIVOS, den amerikanske multimillonær og homoseksuelle filantrop Jared Polis samt The Heartland Alliance, en fond der holder til i Chicago. Sidstnævnte finansierer fire sikre huse i nogle af Iraks nabolande.

Støtten fra HIVOS-fonden slutter imidlertid til december, og dermed har de irakiske aktivister ikke længere mulighed for at finansiere de sikre huse i Irak. De efterlyser derfor donationer fra andre, der vil hjælpe LBGT-miljøet i Irak.

Læs mere og doner penge på Iraqi LGBT’s hjemmeside

Læs mere om Basha’s historie på Gay City News

Besøg Iraqi LGBT’s Facebook-gruppe

– Han kiggede bare op og ned ad mig og sagde: »Du er en sygdom. En bunke lort. Vi har ikke plads til folk som dig. Vi har rigeligt med bøssekarle, der knepper hinanden i San Fransisco«.

Han rejste derfor til det sydlige Irak, hvor han fik arbejde som tolk på Camp Delta basen. Kort efter blev hans taxa standset af fem militsmænd fra Muqtada al-Sadrs fundamentalistiske milits, som også har etableret sine egne anti-homo dødspatruljer.

Tortureret og voldtaget

– De trak en hætte over mit ansigt og kørte væk med mig, og da vi nåede frem blev jeg klædt nøgen og tæsket. Jeg var nøgen i tre dage og fik hverken vand eller mad.

– De tævede mig hver anden eller tredje time i ti minutter ad gangen. Mange gange pissede de på mig. Jeg sagde »Gode Gud, lad mig dø. Jeg kommer fra en god familie«. De svarede, at jeg var bøsse, og at de havde ordre til at dræbe alle bøsser og lesbiske overalt, hvor de fandt dem. Så sagde de, at de ville kneppe mig. Jeg nægtede, og så masssevoldtog de mig. Der var ti af dem, og de kom ind i rummet en efter en. En af dem var så fuld, at han kastede op på mig.. Det fortsatte sådan i 12 dage, fortalte Basha til DNA.

Til sidst blev han udleveret til en forhørsleder, der skulle dræbe ham. I stedet tæskede han Basha sønder og sammen, og fotograferede hans maltrakterede ansigt, så det så ud som om han var slået ihjel.

Basha vendte straks tilbage til de amerikanske styrker, hvor han fortalte en officer om sine lidelser.

– Men han grinede bare ad mig og sagde: »Du er heldig at have fået ti pikke på tolv dage«.

Til DNA udtrykte Basha sin skuffelse over den amerikanske besættelsesmagt:

– Jeg var et fjols dengang i 2003. Jeg stod på gaden og jublede, da de amerikanske tropper rykkede ind i Bagdad. men amerikanerne fornægter fuldstændigt, hvad det har betydet for vores land.

– De tror, de har gjort sådan en stor ting ved at »befri« os fra Saddam. Men hvor er friheden til bøsserne og de lesbiske? Helt sikkert, vi er frie – frie til at leve i det skjulte, frie til at løbe for vores liv og frie til at dø for den Hforbrydelse« det er at være homoseksuel. Jer i Vesten tænker ikke over jeres frihed. Det er ingenting for jer. Men der er en pris at betale for frihed, sagde Basha til magasinet DNA.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce