Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
29. september 2008 - 19:33

69 scener

1. marts 2007 vågnede Nørrebro op til lyden af helikoptere. SMS-kæderne blev hurtigt sat i gang med meddelelsen om, at politiet var i gang med at rydde Ungdomshuset på Jagtvej 69.

De følgende dage var bydelen belejret af politi, der holdt demonstranter væk fra nedrivningsarbejdet. Store demonstrationer gik gennem byens gader og om natten skød brændende barrikader op. Efter at huset var jævnet med jorden, dæmpedes gemytterne, men hver torsdag gik aktivister og sympatisører efterfølgende i demonstration med kravet om et nyt Ungdomshus.

Udstillingen 69 scener åbnede 25. september på bendixen comtemporary art og kan ses frem til 1. november.
bendixen comtemporary art
Carl Jacobsens Vej 20, 4. sal
2500 Valby

69 scener er titlen på en udstilling af billedkunstneren Frans Jacobis. Her tages 69 udvalgte begivenheder fra perioden 1. marts 2007 til sommeren 2008 under kunstnerisk behandling. Frans Jacobis idé er at »iscenesætte en anden tolkning af begivenhederne end den fremstilling, vi får gennem medierne«.

Det gøres med tegninger, fotografier, tekst, video, lyd og installation. Udstillingen har et forløb på bloggen 69 scenes.

Frans Jacobi har arbejdet med alt fra skulptur med et naturromantisk touch til politisk performance. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har udstillet i ind- og udland.


Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce